onsdag den 22. juli 2009

Tid for frøsamling

Mange løvemund har frø nu, de blomstrer stadig, og klipper man dem lidt ned, skyder de og forgrener sig. Mine opfører sig som stauder, der kommer år efter år. Jeg har røde, gule og hvide.


Digitalis er klar med massevis af frø - den bør sås nu og overvintres måske lidt tildækket, men sådan opfører den sig jo ikke i naturen, den sår sig og dukker op de særeste steder.


Og det varer heller ikke længe, før valmuerne, som Manna også har er parat. Gå ud og se efter selv, hvad du har.
Hos Manna kan du få sibirisk iris, en meget sød forårsiris.
Det er en sjov måde at få flere planter. At skabe nyt liv.

søndag den 19. juli 2009

Hortensiagården


Så smukt der er derude. I gården langs med den tidligere stald, hvor nu butikken bor. Hortensiaen er for alvor ved at springe ud, den fremviser alle mulige farver mellem rosa og lyseblå, og det skal den have lov til at blive ved med. Så en gang om året eller hvert andet år får den et skvæt aluminiumssulfat i form af "Farv mig blå" fra Matas. Så bliver den sådan lidt midt imellem, og det er just det dejlige ved den, som H.C. Andersen ville ha' sagt.

Ja, så megen skønhed for os til at tie ind imellem.


Her er den igen - den gode lille ven, svirrefluen

Husk, hvis I tørrer hortensia - de skal sættes ind i en vase med vand, derefter, når vandet er drukket, skal de bare blive stående et mørk sted, så beholder de farven.

onsdag den 15. juli 2009

En sælsom dans.

En sælsom tranedans foregår i rosenbedet for tiden. Det er hvidløgene fra sidste år, der fik lov at stå for at kunne holde bladlusene borte fra mine roser....hmmm...det vidste de ikke, de skulle. Men nu træder de dansen og nikker høfligt mod hinanden som underlige fuglelignende væsner.
Med tiden falder de små løg i knoppen til jorden og næste år har vi nye små hvidløg.
Nogle vil jeg nok flytte hen et andet sted.


Jeg kunne ikke forstå hvad bondemanden skulle med sin store mejetærsker forleden dag...men se -
det er høsttid somme steder på de lette nordfynske jorder.

I år har jeg set alle 4 kornsorter lige i omegnen, samt (selvfølgelig) raps og så majs. Men det var dejligt at gå langs en havremark, det har jeg ikke prøvet i årevis. Rug ser man heller ikke så ofte. Men det glæder mig at "bygørkenernes" tid tilsyneladende er forbi. Det kunne være lidt trivielt i længden - for ikke at tale om den stakkels jord, der blev udpint af stadig at have samme afgrøde.

Purløgene i kanten af samme bed står også på spring for at få kastet de små sorte frø ud i verden og formere sig og blive talrige på jord. De bliver klippet ned om et øjeblik, så skyder de nye friske skud fra bunden igen. Har altså frø af purløg, men det letteste er at købe en lille plante og dele den, så vil den hurtigt brede sig.


En delikat krydderurt mere - spansk kørvel eller sødskærm med den dejlige duft og de anis-smagende frø. Den er vild med at så sig. Jeg har den. Den har blomster i hvide skærme ret tidligt på sæsonen, og løvet smager af anis.

tirsdag den 14. juli 2009

Kun en tåbe frygter ikke HAVEN.

Lavendels meterhøje mælder

Udskift Haven med Havet - forestil jer det udtalt med mørk mandig formanende gravrøst tilbage i ...ja for nogen år siden, dengang, da man heller ikke måtte bade før en time efter man havde spist, og hvor kunne man da rende rundt og plage og kigge på ur. Sådan har vi jo mor samfund til at passe på os...

En mindre haveinteresseret ven af familien brugte det andet udtryk, for han var ærlig talt led og ked af at blive udkommanderet til at slå græs, luge , rive bede og ikke mindst perlesten hver evig eneste lørdag formiddag gennem hele sin udslagne barndom - et hoveriarbejde, der skam fortsatte efter et par lykkelige studieår, for da gik han hen og giftede sig med en prægtig kone fra landet, og hun holdt fast i lørdagstraditionerne....så kunne han ordne haven om formiddagen og om eftermiddagen vaske bilen, mens hun gjorde rent og vaskede tøj.

Jeg kom til at tænke på ham, da jeg gik i gang i det nye jordstykke, kaldet kolonihaven, for den sidste tid havde mælderne/den hvidmelede gåsefod og kamillen haf frit spil. Og jeg skal da lige love for, at de havde spillet. Meterhøje var mælderne. Kamillen også temmelig høj og talrig. Og duftende, det var da formildende. Mælder er spiselige, som spinat uden oxalsyre, men jeg må tilstå at jeg ikke kunne spise mig ud af problemet. Heller ikke med hønsenes hjælp.

en solsikke fra hegnet ind mod bondens majs er ved at springe ud

Her måtte arbejdes. Knofedt. Dejligt med nogle nætters regn, for så kunne de lettere hives op af jorden. Her er virkelig tale om håndlugning, ja hele kroppen måtte lægges i - hiv ohøj.
Jeg satte tid af den sidste uge hver formiddag et par timers meget hårdt arbejde, og blev færdig i går. Jeg går varmt ind for kompostbunker og kompostering, men her var nu for meget. Hvad gør man så?

der dukker efterhånden noget frem, når mælderne er væk

Ja, jeg går varmt ind for jorddække, og så længe krapylet ikke har dannet frø, ser jeg intet problem i at lægge det på gangene og i bedene. Det gør at jorden ikke så nemt tørrer ud, og det giver gode muligheder for nyttigt småkravl at kunne leve der.

mariehønelarvepuppe

Jeg kunne også mærke at den jord der havde været dækket af ukrudt, var mere fugtig end den nylugede. At I ved det.
Min bedste opdagelse var for år tilbage, da jeg læste at en økologisk have have godt af jorddække OG ikke skulle graves, for så ødelagde man den fine struktur og mikroklimaet i jorden!

duftlupin, dejlig plante, der giver kvælstof til jorden og dufter. Har frø af den.

Visse planter er gode til at tilføre jorden et vigtigt næringsstof - kvælstof. Det er f.eks. ærter, bønner, lupiner, lucerne og flere andre. -De danner nogle udvækster på rødderne, og de kan "pløjes" ned i jorden i stedet for at smides væk, når de er visne. Så kan man næste år dyrke mere krævende planter, hvor de har vokset - f.eks. kål.

Sådan er det så viseligt indrettet. Det derude.



mandag den 13. juli 2009

Lavendlerne-lige nu.


Engang først på året fik jeg den vanvittige ide at gå ud og indsamle lavendelfrø fra de tilbageblevne frøstande fra sidste år. Også en overvintrende sommerfuglelavendel den stod i udestuen, fik jeg pelset. Det var tålmodighedsarbejde at sidde og udtage de bittesmå frø og lægge i to forskellige skåle, for senere at så, komme i køleskabet, tage ud og sætte på det varme badeværelsesgulv ...en laang historie, men i april kom de så ud i det nye jordstykke i fine rækker.

De er vokset pænt, trods varme og tørke. Jeg vandede lidt i begyndelsen, til de havde fået fæste.
Der er stor forskel på størrelsen, enkelte af dem blomstrer nu.

Det er skønt at se, og dejligt, når jeg nu havde gjort mig så store anstrengelser.
Sommerfuglelavendlen er også i blomst, det er ekstra dejligt, når man betænker hvad slige planter koster, det glæder en gnier-sjæl!

MEN

Ved de lavendler jeg har på gårdspladsen er der i perlestenene spiret mange nye planter frem, helt af sig selv, uden ophold i køleskab og på badeværelsesgulv. Jeg har gravet mere end 50 op og sat i jorden, og her i går var der endnu nogle at høste. Det må vel nok siges at være -metoden.

sidde stille - intet gøre - foråret kommer - og lavendlen gror

Det skal siges at man ikke skal være alt for ivrig i sin lugning omkring planten, så luger man de små nye op og væk i sin iver efter en pletfri have.

søndag den 12. juli 2009

En heldig alliance


Jordbær, ribs, solbær, og blandingsbærrene fra "Biva"(blanding mellem solbær og stikelsbær)
giver en skøn marmelade eller en fantastisk rødgrød med fløde -så flere af den slags planter!

Jordbær laver jo selv nye planter ved at sende lange snore ud med en ny plante for enden ...lad den lille ny få rødder og plante den så over i et nyt bed heJeg r sidst på sommeren. Ja, jeg satte såmænd nye her i år i april, og de har givet bær i sommer! Hvis maner snedig, så sørger man får at have både tidlige og sene sorter, så sæsonen forlænges.

Solbær og Bivabær kan formeres ved at sætte stiklinger - og her er der det vinterstiklinger. De sættes, når sæsonen er slut, når planten er gået i vinterhvile, og før frosten kommer.
Jeg tager en pæn gren - ikke for tynd og sætter den ned i jorden i en dyb rende, sæt gerne flere, der skal ikke stikke ret meget op over jorden, så tørrer den lettere ud. Det er fra de små bladknopper, de nye rødder udvikler sig. De står vinteren over og nåste sommer, plantes så ud om efteråret på deres blivende sted. Det er en meget nem metode, de nye planter bliver kloneraf moderplanten, så vælg enrigtig frugtbar busk!
Ribs og stikkelsbær laves på samme måde.
Det gælder en lang række buske, forsythia, uægte jasmin - man kan prøve sig lidt frem.

Vil man have flere hindbær, kan buskene nemt deles, de skyder jo mange nye skud hvert år.

Især med hindbær skal man af og til forny planterne, af hensyn til sygdom.

På frøsiden: Manna har frø af gyldenlak, stokroser i to farver, kæmpevalmue, den sidste har jeg også i en lyserød, Mannas er mørkere i farven.

lørdag den 11. juli 2009

Migrænens overmand


Denne Matrem, som ligner en kamille, men har en helt anden duft - nærmest krysantemum-agtig, er kendt for at kunne hjælpe mod migræne. Det er de friske blade, man skal spise dem hver dag - f.eks. som salatblade i en sandwich, så hjælper det. Eller man kan lave en te af dem. Det er da værd at prøve. Ikke at jeg har kunnet overbevise min slet-ikke-have-og-natur-interesserede skeptiske lillesøster, men sådan er der så meget. Rådet er hermed givet videre. Har frø af den.


Fingerbølblomst eller Digitalis er stor, smuk og giftig. Husk det. Den er to-årig, det første år kommer der en bladroset, det andet år blomstrer den - og kaster villigt frø rundt omkring sig i haven. Den kan dukke op de mærkeligste steder.
Den anvendes stadig i visse former for hjertemedicin - digitalis-dråber.Losarinas mor har den. Og jeg selv har også nogle.


Her har vi den - et storkenæb - efter blomstring. Man kan forstå navnet.
Men denne hedder her hos mig "Dræbergeranium" idet den er i stand til at overtromle langt mindre livskraftige småplanter. Dækker et stort stykke jord på ingen tid. Sår sig og sender nye planter videre. Dens navn er Geranium macrorrhizum, den har en flot pink farve, den er tidligt fremme og har en besynderlig duft. Ikke ubehagelig, men...sær.
Har frø af den og den søde rosa storkenæb "Rose Clair".

fredag den 10. juli 2009

Flere frø på listen.




appelsintagetes..

Der er sagt og skrevet meget om tagetes - dårlig smag, dårlig lugt, prangende...
En ting der i hvert flad skrives om i økologiske kredse, er dens evne til at rense jorden for diverse nematoder (ikke af de gode børn) - man kan tale om jordtræthed. Det kan en sommer med tagetes i bedet klare. Og denne her er af de mindre prangende, har en dejlig duft af - ja appelsin og den kan spises - yndig i salatskålen eller som kagepynt. Prøv også en sandwich med den som salatfyld.

Jeg har frø af den i sensommeren. Jeg bruger den i urtehaven som dekorativ kant, den udvikler sig til en hel lille busk. Meget flot sammen med f.eks. rødbeder eller grønkål.

Man kan også få en sort med citronduft.

Så har Losarinas mor meldt ind at hun bl.a. har frø af akeleje, digitalis, stokrose, erantis, gul valmuesøster og salvia officinalis (krydderurt)

De kommer på listen.
Jeg har også masser af morgenfrue. Blandede sorter og farver, de kommer troligt hvert år.

Jeg vil vise jer en kartoffelsort, som er utrolig - velsmagende - fast a la aspargeskartoffel - rigtydende og den kan anbefales. Linzer Delikatess hedder den. Pletterne på mine skyldes skurv, det er de tilbøjelige til at få, hvis jorden er tør, let og der før har været græsplæne. Ja, og alle tre forhold gør sig gældende i min ny "kolonihave", hvor de står. De smager fint alligevel.
På 2 planter høstede jeg over 50 kartofler.


torsdag den 9. juli 2009

Fra Frøforsyningen Følgende:


Bemærk den lille hvepselignende tingest til venstre for rosen. Det er en svirreflue, og det er en af vennerne i kampen mod vederstyggelighederne i haven. Dens larver - nogle stærkt grønne eller andre stærke farver - lever af at spise bladlus. Det ka' vi li'. Svirrefluerne tiltrækkes af planter med åbne blomster, som rosen her - Rosenresli - eller skærmplanter som dild .

Denne plante er meget taknemmelig, den blomstrer længe, er god i buketter, og så sig selv overalt, den kan komme afsted med at smide frø. Her er den i lilla og her i lyserød:

Men jeg ved bare ikke hvad den hedder. I kan få frø af lilla/lyserød, men om én af jer vidste, hvad den hed, ville jeg blive meget glad.

I det hvide bed, såvel som flere andre steder gror denne Anisisop (Agastache anethiodora). Den mest almindelige udgave af den er lilla, kaldes også indianermynte, men er hverken i familie med mynte eller for den sags skyld isop. Den tiltrækker næsten mere end sommerfuglebusken alle slags sommerfugle, og humlebier er også vilde med den.
Den er fantastisk god til at lave te af. Så den sætter jeg på listen.
Når der tales så meget om, hvilke planter der er gode til bier m.m., er det jo fordi bier er nødvendige til bestøvning af planter, OG alle vore frugter i haven ville intet være værd uden bier, humler eller andre bestøvere.
Der er ikke så mange biavlere som for år tilbage. Det er sværere at have bier, der er kommer flere sygdomme, der fuldstændig kan udslette et helt stade. Så økonomien i det er ikke god. Der er mere arbejde med sygdomsbekæmpelse.
Så vi må gøre det godt for de bier, der trods alt er her. Så kommer de gerne og arbejder for os.

onsdag den 8. juli 2009

En snerren i sengehalmen


En skøn buket. Den gule er at finde på tørre områder, langs vejkanter og især ude ved stranden. Endnu en af Marias planter - for her har vi at gøre med "Jomfru Marias Sengehalm" eller slet og ret Gul Snerre. Der findes også en hvid, men den gule dufter bedst.
Kan med fordel anvendes som snapseurt. Mild og blød smag, næsten likøragtig.
Min eks plejede at sige - sød som han var - Den gule Snerre?, Ja det er din blomst, Lone - der er vel ikke noget at sige til, at han blev "eks"?

Kan ikke anbefale disse bøger og denne forfatter nok, hvis man holder af det grønne.
Hun gengiver også ældgammel urteviden og har en fin måde at formidle på.

Røllike i mange farver gror mange steder i min have, den sår sig gavmildt og danner også udløbere under jorden, så den dækker hurtigt et stort areal. Holder af tør jord og varme.
Frøene kan, som det ses, give flere farvevarianter. De fås her hos mig til september-
Den rigtig røde er dog købt som staude, men om den er farvefast, ved jeg ikke.
Reseda Odorata - det sidste betyder vellugtende, duftende, og det er den også. På en sjov sæbeagtig måde. Bliver meget høj, i hvert fald her hos mig, hvor den står mod syd, og den sår sig villigt og overvintrer også, så den luger jeg ud i med hård hånd ind imellem.
Fås altså også hos mig.
Jeg forestiller mig at jeg lægger de enkelte planter ind under etiketter, også hvis en af jer byder ind med noget, så kan det måske styres lidt på den måde, hvem der i besiddelse af hvad.(?)

Rosenformering del 2

Her ser I lidt billeder.

Først det, man kunne kalde stiklingematerialet. Nogle ikke helt bløde, men heller ikke træede grene - de nye skud fra i år.
Plasticposerne er parat.
Så er der sat i potte. 3 blade på hver, det nederste sat er taget af, her kommer rødderne, håber vi, senere. De er sat i potten med gennemvandet jord iblandet lidt grus, så den ikke er for kompakt - OG der skal navn på. Det er smadderærgerligt ikke at kunne huske hvad det er man er ved at kreere. Den første sommer skal de nemlig helst ikke blomstre.

Et voilá - platicpose på, klip et par huller i hjørnerne, sæt en pind - her et grillspyd - så posen ikke klapper sammen - ind i drivhus eller på en lun plads.
IKKE i direkte sol.
Så skal man bare vente.

tirsdag den 7. juli 2009

Lav nye roser - simsalabim

Så kom regnen.
Og det var godt. Her er atter lys og sol. Vekselvirkningen bekommer alle planter vel- også dem vi må ned på knæ og luge væk. Her i kolonihaven er det kamille og hvidmelet gåsefod, der er særlig groivrige, og de skal nu engang ikke stå midt i de nye lavendelrækker eller i squashbedet.
Dur ikke - væk! som prinsessen sagde.

Det giver en særlig tilfredsstillese selv at lave nye planter. At tage egne frø. Måske er det simpel grådighed, eller det kan være kærlighed til og interesse for planter. jeg vælger at ro det sidste, når jeg i den nærmeste tid samler frø og laver stiklinger.

Det sidste kan gøres med mange planter, men noget af det mest spændende er roserne.
Ikke alle egner sig, men alle dem på egen rod og mange af de historiske og nogel engelske kan fint lade sig stiklingeformere. Lyder fint, men er ikke svært.

De fleste roser, man køber er podet på en fremmed rod. Altså en anden rose lægger rod til. Det er den nemmeste og hurtigste måde at fremstille roser på. Men det gør den også lidt sårbar - for podestedet skal værnes, så det ikke får frost og rosen dør.
En rose fra en stikling har sin egen rod og kan derfor siges at være langt stærkere, når den først har fået fat.

Juli er den bedste tid for sommerstiklinger.
Nu må man ikke forvente mirakler, regn med at ikke alle slår an - måske halvdelen, så sæt flere af samme slags.
At gøre:
Materialer: navneetiketter eller pinde, plasticposer, gummibånd, pinde, evt. Floramon B (roddannerhormon, fås i plantecentre)
Lav først en række potter parat. Plastic er bedst, de holder på fugtigheden.
Sørg for de er rene! Vask i brun sæbe, lad tørre i solen.
Så fylder man op med en blanding af købejord og lidt grus. Vandes godt.

Så går man på opdagelse i haven med plastivposer, en tusch, en rosensaks og en vandforstøver.
Find den/de roser der skal formeres.
Skriv navn på plasticposen!!!!!

Find et nyt skud - jeg vil lægge fotos ind senere - de nye er bløde og ikke træagtige.
Klip en gren af og del den i stykker med hver 3 bladsæt.
Pist lidt vand i plasticposen, luk den og tag flere roser.

Vel henne ved plantebordet, tager man det nederste sæt blade af - her vil der dannes rødder.
Fugt denne ende, dyp forsigtigt i Floramon (er ikke et must), prik et hul i jorden med en blyant og sæt stiklingen i med de to bladsæt over jorden.

Sæt navnepind, en plasticpose med huller i hjørner, holdt oppe af et par pinde elastik rundt om og så hen et lunt sted - kan være drivhus. Skriv med holdbar skrift - det skal holde til næste sommer, det er ærgerligt ikke at vide, hvem der er hvem.

Det der kan gå galt, er at stiklingen får svamp, at den tørrer ud - sæt derfor rigeligt.

Det varer et par uger eller 3 inden de har slået rod. Så tager man posen af, og vander og behandler dem som andre planter. Om vinteren lyst, men frostfrit.
Har man ikke anden mulighed, så i et køligt værelse vinteren over.
Plantes ud om foråret.
Den første sommer bør de ikke blomstre, men hellere samle kræfter og blive en robust plante.

Så går vi igang.

mandag den 6. juli 2009

Det rigtige valg

Rosen hedder Heritage

Endnu en solbeskinnet dag. Butikken lukket om mandagen, så dagen ligger helt ny og fri og burde egentlig bruges til en god gang oprydning og rengøring, men jeg er bange for at Lavendels lyst og energi går i en lidt anden retning. Noget med butikker og dankort. Måske en genbrugs eller to.

Måske hvis det går højt - et kig ind i Tanten i Odense. Men det ved vi jo godt, er farligt. Og det er vel ret beset ikke garn og ny strik, jeg står og mangler (gi' mig nu ret)...

Eneste problem lige nu er, om jeg skal ha' kaffe eller grøn te til morgenmaden. Tror det må blive det sidste - i skål. Så et bad og så i dytten og ud på eventyr.
Får lige nu øje på at sommerfuglebusken - en af dem i hvert fald - står næsten udsprunget. Vejret er af lave, den er aaalt for tidligt på den.

En god dag til jer alle - bevar hovedet koldt!

De mange frie radikaler


Jeg lavede et indlæg for nogen tid siden med disse anarkistiske planter.
Det var - natlys - solsikke - matrem - og en del andre, flere bloggere kom med flere bud, og der er rigtig mange planter som generøst forsyner hele egen og naboens have med nye planter.
At de samtidig er smukke, gør ikke hele sagen ringere.
Skal man have lidt styr på dette bytteri, må der bydes ind med, hvad hver især har.
Eller ønsker sig.
Jeg plejer hvert år at tage frø af mine bedste tomatsorter, det fungerer fint, men i år har jeg også købt mange nye sorter. For så senere at kunne tage frø af de bedste.
Det kan selvsagt også komme andre til gode-
Jeg opbevarer frøene i små brune papirposer, ikke i plastic.

søndag den 5. juli 2009

En slags premiere-


Det er ikke tid endnu.

For frøhøst.

Men tid til at minde om at det er fra de bedste planter, man høster frø - The survival of the Fittest...undskyld mig, men det er den jordbærplante med de flest og bedste bær, man skal tage udlæggere fra og det samme med andre planter.

Vi har blogget om at bygge frø - det kan jo fint lade sig gøre, hvis begge parter har frø. Ellers må en pris aftales fx 10 kr. som kan dække porto m.m
Gode input ønskes!!!!
Eller er denne blog en dårlig ide?
Kære blogvenner - giv jeres mening til kende
mange hilsner Lavendel/Lone