Det nye bed - hvad købte jeg så?
Det blev til 2 af denne sort - en yndig Renaissancerose fra Poulsen - Helena Renaissance - den er hvid, men lidt cremefarvet også. Der står, den bør dækkes, men...nok ikke i alm. vintre her på Lavendelgården.
Jeg blev spurgt, hvilken zone, vi ligger i....
og det lykkedes mig via Havenyt.dk og lidt googlen at finde dette kort:.med de danske inddelinger
Her kan man se, at Lavendelgården ligger i zone 4 - (det allernordligste Fyn 3 km fra kysten) sammen med en god del af sydhavsøerne og Bornholm - altså meget mildt for de grønne venner.
Så mange vækster klarer sig fint her - jeg har figner og ferskner og abrikos med fine frugter.
I min bog om æbler i Sverige af Håkan Svensson kan jeg se at Sverige er opdelt i 8 dyrknings (odlings-) zoner, hvor Malmø og den sydlige del ligger i zone 1 - og der befinder jeg og min jord sig også ifølge dette kort:
Her ses Danmark og Sverige - venligst udlånt hos westergaards.dk
en specialplanteskole med alle slags nødder og en mængde eksotiske vækster...jeg skal kigge nærmere på deres sortiment!
På denne side kan man også læse og se kort
Men internationalt set bruger man nogle andre benævnelser...alle baseret på minimumstemperaturer.Jeg går jo ikke så meget op i det, for vi ligger så lunt her i DK.
Så købte jeg endnu én Karen Blixen - også hvid - og en Marselisborg - gul buketrose.
I bedet ved siden af har jeg Korresia Friisia, Evelyn, Jayne Austin og Westerland - altså en gul, abrikos, fersken - og nu også hvid sammenstilling.Et andet bed rummer en stor Abraham Darby.
Bag det nye bed står denne -Jayne Austin
Karen Blixen, smuk stor hvid - og duftende Her er en anden elsket af de gule - Chinatown, meget frodig.
Rosenposten