Viser opslag med etiketten kæmpevalmue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kæmpevalmue. Vis alle opslag

onsdag den 22. juli 2009

Tid for frøsamling

Mange løvemund har frø nu, de blomstrer stadig, og klipper man dem lidt ned, skyder de og forgrener sig. Mine opfører sig som stauder, der kommer år efter år. Jeg har røde, gule og hvide.


Digitalis er klar med massevis af frø - den bør sås nu og overvintres måske lidt tildækket, men sådan opfører den sig jo ikke i naturen, den sår sig og dukker op de særeste steder.


Og det varer heller ikke længe, før valmuerne, som Manna også har er parat. Gå ud og se efter selv, hvad du har.
Hos Manna kan du få sibirisk iris, en meget sød forårsiris.
Det er en sjov måde at få flere planter. At skabe nyt liv.

søndag den 12. juli 2009

En heldig alliance


Jordbær, ribs, solbær, og blandingsbærrene fra "Biva"(blanding mellem solbær og stikelsbær)
giver en skøn marmelade eller en fantastisk rødgrød med fløde -så flere af den slags planter!

Jordbær laver jo selv nye planter ved at sende lange snore ud med en ny plante for enden ...lad den lille ny få rødder og plante den så over i et nyt bed heJeg r sidst på sommeren. Ja, jeg satte såmænd nye her i år i april, og de har givet bær i sommer! Hvis maner snedig, så sørger man får at have både tidlige og sene sorter, så sæsonen forlænges.

Solbær og Bivabær kan formeres ved at sætte stiklinger - og her er der det vinterstiklinger. De sættes, når sæsonen er slut, når planten er gået i vinterhvile, og før frosten kommer.
Jeg tager en pæn gren - ikke for tynd og sætter den ned i jorden i en dyb rende, sæt gerne flere, der skal ikke stikke ret meget op over jorden, så tørrer den lettere ud. Det er fra de små bladknopper, de nye rødder udvikler sig. De står vinteren over og nåste sommer, plantes så ud om efteråret på deres blivende sted. Det er en meget nem metode, de nye planter bliver kloneraf moderplanten, så vælg enrigtig frugtbar busk!
Ribs og stikkelsbær laves på samme måde.
Det gælder en lang række buske, forsythia, uægte jasmin - man kan prøve sig lidt frem.

Vil man have flere hindbær, kan buskene nemt deles, de skyder jo mange nye skud hvert år.

Især med hindbær skal man af og til forny planterne, af hensyn til sygdom.

På frøsiden: Manna har frø af gyldenlak, stokroser i to farver, kæmpevalmue, den sidste har jeg også i en lyserød, Mannas er mørkere i farven.