onsdag den 30. juni 2010

Rosenhækken og Den store Baldrian

Nu er den der - min hæk af skønne gamle roser, ingen ved, hvad hedder.
Jeg har arvet den - hjemført af en kaptajn på Strynø i for-forrige århundrede fra England, og nu gror den så mere end villigt på Nordfyn - og muligvis i Hammel og Ballerup....
Den formerer sig villigt ved rodskud - og jeg har tænkt på at lave en ny hæk af dem - i stedet for bøgehækken, der er invaderet af nælder, men den bliver besværlig at grave op, er jeg bange for.


I forgrunden er plantet en lavendelhæk, men da rosen sender nye skud i alle retninger, har den det svært efterhånden.

Baldrian - duften er øredøvende - og dejlig - og planten når sine mere end 2 meter i år.
Jeg vil flytte den, for den står faktisk i forgrunden af et bed.


søndag den 27. juni 2010

Hvad nyt?

Ja i det pink bed er der kommet farver på. I år er storkenæbben "Rose Clair" aldeles tøjlesløs, den er megahøj og skal snart skæres tilbage, ellers ligger den og flyder ind over alt andet.

Heritage er sprunget ud så småt, den er én af favoritterne.

her den lille Philip Austin - jeg troede, den var gået til i vinter, men den er ukuelig åbenbart.

Men det er blot om at nyde lige nu!!


lørdag den 26. juni 2010

Sweet for my Sweet

Benjamin Britten

I dag lavede jeg en lækker marmelade.
Meget enkelt:

2 håndfulde Rose de Rescht -blade (eller anden stækrt duftende)
250g ituskårne jordbær
sukker efter smag
(brug evt. syltesukker)
evt. geleringsmiddel - alt efter hvor tyk den skal være-

Lad jordbær trække et par timer med sukkeret, så dannes der saft -
kom det helt i en gryde og kog sådan cirka 5 minutter -
tilsæt evt. geleringsmiddel -
hæld på rene skoldede og spiritusskyllede (Atamon går også an) glas -
vær så artig - en lækker lidt anderledes marmelade-
hvis den er meget tynd, er den pragtfuld på is.

Dornröschen blomstrer også nu,
se flere på rosenbloggen


fredag den 25. juni 2010

Kanterne og det skrækkeligt høje græs

Sådan et monstrum kom ind i min maskinpark i går.
En ACCU-græstrimmer!
Uden ledning, forstås.
Hvis ikke det er smart.
Nu kan det bare vente sig, det høje græs!

Händel er sprunget ud.
Den står ud mod vejen, er stor og flot og glæder de forbipasserende.
Haven kalder!


torsdag den 24. juni 2010

Lige nu


Er der så småt jordbær - jeg begynder at plukke af dem, for lige pludselig - myldrer de - og så er det med at følge med. Nogen kommer til vejsalg, andre i fryser, men de fleste kommer lige i skrutten - min eller familiens, for vi er en klan af jordbærelskere.

Rosen Paul Transon gror frodigt (og meget vildt) op ad hegnet til køkkenhaven - den har en meget stærk duft, men ogå kradse torne.

endnu et palle-bed blev gjort klar - her kom rødkålsplanter i.
Noget, jeg aldrig har dyrket, men er spændt på resultatet.
Nye roser er på rosensiderne.


onsdag den 23. juni 2010

Lavendeltid

Så er de klar, de første af mine lavendler.
Jeg har forskellige slags, disse er de tidligste.

og i lighed med de forrige år ender de som buketter til tørring,
kranse og nogle bliver senere fyldt i poser som 
tørrede lavendelblomster.


søndag den 20. juni 2010

Pæonernes pragt


Et par af de lidt mere spectakulære silkepæoner er i blomst nu.
Denne mørke røde hedder Buckeye Belle - flot med sine gule støvdragere -ikke?

og denne - Bowl of Beauty
nyindkøbt i år, men blomstrer ufortrødent -
Desuden er der Sarah Bernard - smuk lyserød og de hvide silkepæoner, som er på vej.


lørdag den 19. juni 2010

Fuchsia - en helt ny verden

En tur til Egeskov Slot på Sydfyn åbnede mine øjne for Fuchsiaernes verden--
hold da op, der var mange smukke!

De er endnu ikke på toppen af blomstringen..
så jeg må derned igen og ha' noteret navnene også.

Det er meget gamle eksemplarer, man har - stammerne er store og grove.

men ellers ikke noget groft over disse yndigheder!

Også buketter kan de - på Egeskov Slot!

til gengæld var kun én rose sprunget ud!!
Så - ikke alle steder på Fyn er der så lunt, som hos mig.

her er - fra i går 

Frühlingsduft -
Mary Rose (i knop) og
Redoutés.
Og det skønne er jo, 
der kommer nye hver dag!
En god lørdag til jer alle - og et stort velkommen til de nye læsere - det gør mig rigtig glad, at andre også har lyst til at læse med.


torsdag den 17. juni 2010

En lille ny

Constance Spry

Mary Rose


Redoutés og Rose Clair storkenæb


Hvem er denne???Ikke klatre...


Pæonpragt midt i rosenbedet


mandag den 14. juni 2010

Kender I dem?

Det er gåsebiller -
og lige nu er det gåsebilletid på disse kanter.
Pludselig når det er varmt sværmer de rundt - op fra græsset stiger de og udser sig noget spiseligt...
De elsker roser - heldigvis er roserne senere i år, måske undgår vi at de bliver gnasket i af billerne...
De lægger deres æg i græsplæner - sådan nogen som min - på tør jord - og larver æder græssets rødder, ligger der hele vinteren - og på den første varme sommerdag kommer de frem....selv ikke vinteren i år har gjort kål på dem - ja, de hører ikke til blandt mine yndlingsdyr!

Rose de Rescht - lidt afgnavet...
men snart vil de blomstre ufortrødent.
Ingen roser er sprøjtet her - og de kommer fint - regnen har gjort dem godt, altså dem,. der ikke var nået at springe ud.
Nu går vi en skøn skøn tid i møde.


søndag den 13. juni 2010

Nu er den her...endelig

Løvefoden - Alchemilla mollis -
jeg har den som kanter her og der, og hver gang jeg laver et nyt bed, synes jeg, den skal med.
Fantastisk sammen med roser - i det hele taget i buketter.
Se den om morgenen med en dråbe på bladene - yndig.
Her i dagens buket med dagliljer, lærkespore, studenternellike og storkenæb

Den første - lidt forknytte "Rose de Rescht"
men bare vent, den  - de tager revanche og blomstrer troligt hele sommeren.
Den er fantastisk duftende og farven er flot -
jeg bruger den i rosengele, badesalt og i marmelad med skovjordbær---eventuelt også i sirup, for den holder smagen godt.

I skålen 2 Aïcha, en Hårslev, en Nevada, en klitrose og en Frühlingsduft - (øverst ),
når roserne rigtig er i gang, er det fast morgenrutine at gå dem igennem og snakke lidt...
pille vissent og beskære lidt her og der, så nye knopper dannes.
Især Rose de Rescht klipper jeg en del i i løbet af sommeren, for den gror ret vildt og de ville blive alt for store og ranglede, hvis ikke jeg gjorde det.
Søndagshilsner fra det forblæste Nordfyn.

fredag den 11. juni 2010

Copyright????? En "by i Rusland"?

Den engelske rose "The Dark Lady"

I min søgen efter nye spændende roser faldt jeg i mit rosenleksikon over
Duchesse de Montebello.
Jeg tyede til en anden af mine bøger
"Roser" af svenske Gudrun Manell (anbefales varmt),
og læste om rosen - den måtte jeg eje!
Dernæst på nettet - se billeder af den højt attråede og google forskelligt.
Kom så frem til en side - og her skriver jeg navnet med stort

HAVEABC.DK
Og her ville jeg gerne læse om min rose. Så slog det mig....det er da det, jeg lige har læst i min bog.....
Tjekkede det - jo - fandt en ny rose - næsten ord til andet det samme....

Jeg spørger bare
ER DET I ORDEN?????

så kan enhver da lave et opslagsværk på nettet....
Hvis jeg var Gudrun Manell, ville jeg bliver noget knotten...

Hvad mener I???


Rosenhistorier

Aïcha- en af mine yndlingsroser.

Aïcha stammer fra Danmark - den navnkundige Valdemar Petersen har "lavet" den engang i tresserne.
Det er en buskrose fra Pimpinellifolia-gruppen, dem jeg også har kaldt klitroser.
Den har en dejlig duft, blomster fra nu og en 2-3 uger og siden en gang senere.
Navnet stammer fra Profeten Muhammeds yndlingshustru.
Historien er som følger:
Profeten havde mistanke om, at konen var ham utro. Han bad Aïcha kaste en buket lyserøde roser i brønden i deres have, skiftede de farve, ville hans mistanke være rigtig, havde han drømt.
 Hun smed roserne i brønden, og til hans sorg - og hendes store forundring - skiftede de farve - til gult!
 
Så herfra stammer overtroen med den gule rose - i det hele taget farven gul som falskhedens symbol.
Det lader jeg mig nu ikke gå på af - jeg er vild med Aïcha!

En anden rosenhistorie er knap så spektakulær...men også speciel.
På "min" yndlingsplanteskole, som ligger i Magtenbølle på Midtfyn har jeg i årevis købt mine roser.
Mange poder eller okulerer de selv - og denne blev jeg forevist sidste år - som én, jeg måtte eje:

Rosen Hårslev
 
-Hvad hedder den da?- spurgte jeg, da jeg havde set de små planter an - Hårslev - efter landsbyen på Nordfyn. Historien bag den er, at planteskolemanden besøgte en ældre mand i samme landsby, så en underdejlig rose, som ingen vidste noget om. Fik materiale med sig og - voilá - nu gror den i min have.
En stor buskrose med skøøøøn duft - kan man ønske sig mere?