Viser opslag med etiketten lavendler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lavendler. Vis alle opslag

lørdag den 3. april 2010

Prøv at så lavendler selv.



Engang sidste forår 
satte jeg mig for at prøve at så lavendler - se selv.
Det gik jo i og for sig udmærket, resultatet blev rigtig godt, og i år vil planterne være rigtig flotte.
De står i "kolonihaven" i lange rækker.
Men sjovt var det at opdage alle de små selvsåede planter under hækken....jeg kunne ha' sparet mig alt mit mas med køleskabsophold  med mere.
Det er mere sikkert at tage stiklinger og lave planterne. så bliver de fuldstændig som "moren". Omvendt er det sjovt at så dem og se,om de bliver anderledes.
De blev de nu ikke.

 de første små i den store verden


Der bliver til mange kranse i år.

Jeg samler østersskaller ved stranden og lægger mellem planterne - de er jo ikke meget for fed jord - skal ikke have det "for godt".

Et dekorativt indslag er planten altid...

Held og lykke med såningen!


mandag den 13. juli 2009

Lavendlerne-lige nu.


Engang først på året fik jeg den vanvittige ide at gå ud og indsamle lavendelfrø fra de tilbageblevne frøstande fra sidste år. Også en overvintrende sommerfuglelavendel den stod i udestuen, fik jeg pelset. Det var tålmodighedsarbejde at sidde og udtage de bittesmå frø og lægge i to forskellige skåle, for senere at så, komme i køleskabet, tage ud og sætte på det varme badeværelsesgulv ...en laang historie, men i april kom de så ud i det nye jordstykke i fine rækker.

De er vokset pænt, trods varme og tørke. Jeg vandede lidt i begyndelsen, til de havde fået fæste.
Der er stor forskel på størrelsen, enkelte af dem blomstrer nu.

Det er skønt at se, og dejligt, når jeg nu havde gjort mig så store anstrengelser.
Sommerfuglelavendlen er også i blomst, det er ekstra dejligt, når man betænker hvad slige planter koster, det glæder en gnier-sjæl!

MEN

Ved de lavendler jeg har på gårdspladsen er der i perlestenene spiret mange nye planter frem, helt af sig selv, uden ophold i køleskab og på badeværelsesgulv. Jeg har gravet mere end 50 op og sat i jorden, og her i går var der endnu nogle at høste. Det må vel nok siges at være -metoden.

sidde stille - intet gøre - foråret kommer - og lavendlen gror

Det skal siges at man ikke skal være alt for ivrig i sin lugning omkring planten, så luger man de små nye op og væk i sin iver efter en pletfri have.