mandag den 31. august 2009

De første løg

er på hylderne i butikkerne.
Det siges at i hvert fald tulipaner har godt af at komme tidligt i jorden for rigtig at kunne nå at vokse sig store og stærke.
Det har ikke anfægtet mig. I november er de altid på tilbud.
Så med mindre man er ude efter nogen helt specielle, kan det betale sig at vente.

Tænk også på at få nogle holdbare. Nogle der står på stedet i mange år.
Det gør f.eks. de gammelkendte Appeldorn tulipaner, mange af de liljeblomstrende og også de botaniske og andre af de små sorter.

De nye og meget specielle skal man ikke regne med mere end et -to år.

torsdag den 20. august 2009

Den røde kløvers velsignelser



Hvor jeg bor, er landet mange steder inddæmmet - som Lammefjord eller de hollandske marker - og det gør, at der må være kanaler her og der. En af dem ses her. Den løber lige ud til Slusemøllen, som i dag er lavet om til sommerhus. I stedet er der en anden sluseordning, der åbner og lukker efter vandstand og behov. Jorden er det næsten rent sand, og når man går tur langs markvejene, ligger der skaller og sneglehuse fra "gamle dage".

Tænk, når man i 1700-tallet skulle til kirke (og det skulle man jo), sejlede man....over mod Kørup, i dag en herregård, men dengang også omfattende en katedral næsten så stor som Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke.

Underligt, men sandt.

Det var rødkløveren...jeg har nævnt det før - den giver en vidunderlig the - saml den på steder, hvor der ikke er meget trafik, tør den og brug den i vinterens urtethe'er. Kender du et godt sted, så tag frø af den og så den hist og her..til glæde for alle.

Rødkløvermark.

Og så giver kløver noget kvælstof tilbage til jorden, alt i alt er den et godt bekendtskab.

tirsdag den 18. august 2009

En hybenkradser


Laaangt ude af vores markvej er der en lille sø - nærmest et vandhul - omgivet af forskellig beplantning. Der er havtorn, egetræer og hyld i skøn blanding, og så er der - klitroser! Jeg har nuppet et par skud, og nu begynder de at brede sig her hos mig, de har søde hvide blomster og så har de sorte hyben.
Og dem kan man tilsætte en flaske Brøndum eller vodka og lade stå til jul, så er den hjemme.
Kradseren. Ikke at den er spor krads, den smager sødt og dejligt, gør den.
Klitrosen - rosa pimpinellifolia - mener jeg, den hedder, er en meget hårdfør rose, gror på den magreste jord - vel deraf navnet. Breder sig ved rodskud, men ikke nær så meget som hybenrosen, rosa rogusa, der ikke bør plantes, da den breder sig for meget, på bekostning af de "indfødte" arter. Den er jo i stand til at lade sine hyben føre med havet, og "gå i land" på andre kyster der så pludselig er invaderet af hybenroser - deraf tilnavnet invasiv.
Nå, jeg elsker nu hybenroser. Røde eller sorte hyben.

mandag den 17. august 2009

Dild - dild - dild

Dild er pyntelig. Dild sætter smag. Dild smager godt. Dild sår sig nemt.

Om dild kan siges meget pænt. Den er et must i enhver have. Har man ikke en decideret krydderhave, kan den fint stå i et staudebed og ligne de andre stauder, den er lige fin i buketter og i asiesyltningen. Eller som bladgrønt til laks eller kogt med i de nye kartofler.

Så nu må I ud og samle frø eller få hos mig eller en anden behjertet sjæl. Så dem bare nu, de klarer vinteren fint. Sådan foregår det hos dildplanterne.

I min familie en eller to generationer tilbage var de (også) lidt barnlige. De tog på udflugt - på cykel, et af yndlingsstederne var Faldsled Kro (ja, det var dengang), blev indkvarteret på værelserne - og her taler vi om mine bedsteforældres generation, spiste den medbragte mad og satte sig så i sengene - og spillede kort!!

En anden meget yndet foreteelse var denne leg - og her kommer koblingen til dagens emne Dild-
Thi - legen gik ud på at hver person valgte sig et grønsags- eller hvis det gik højt - et frugtnavn, så drejede man en flaske (uden tvivl citronvand) og den, som flasken pegede på, skulle lynhurtigt sige: dild-dild-dild!

Så var det en kæmpefordel ikke at have valgt "skorzonerod".


I min generation er vi også barnlige, og legen kan dyrkes ud i ekstremer. Pået tidspunkt kørte jeg til Frankrig med min fætter og hans kone samt min datter. For nu at turen til det sydlige Midi ikke skulle blive alt for lang, indførte vi visse kategorier, som man skulle kommentere (først) hvis man fik øje på det. Der var mange underlige, de blev ført til protokols og der blev givet points (jeg førte protokollen og lå selvfølgelig godt i scoren) hehe - men forestil jer tre voksne mennesker og en halvstor pige sidde og spejde ud af bilruden og pludselig råbe: fly-fly-fly!!
Især da vi passerede Frankfurt gav det mange points, lidt usikkert, men også lidt uretfærdigt at Fætter, som førte automobilet, deltog, for han så dem jo først. Af andre kategorier kan nævnes cimetiére
(først i Frankrig), Mitsubishi (svært at sige hurtigt og navnet på bilen, vi kørte i, ikke ret mange af dem i Frankrig) rædsel -( der var mange grimme ting opstillet langs motorvejene) og lidt efter humør og så videre skiftede det og flere kom til. Meget vanskelig protokolføring. Dette indlæg har nu forvildet sig helt ud i....


Solsikke var også en kategori - god mandag til jer

P.s. når svoger er med, skal han altid være enten passionsfrugt eller skorzonerod, sådan er vi så søde - jeg vælger gerne dild eller pære, agurk kan også være problematisk-

prøv bare selv!
man behøver ikke en flaske,
men et par stykker gør det kun sjovere.


lørdag den 15. august 2009

Når det hele drejer rundt..


Lørdagen er nået, en hektisk uge forbi, eller næsten - der er lige et "Schnauzertræf" i eftermiddag. SÅ hviles der ud. Men dejlige dage har det nu været.
Torsdag og fredag fra 8 til 17 "drejede" det sig om træ. At forvandle store klodser til små runde og blanke ting. Ja, ikke helt nemt.


Her ses "jernene" - man skal holde sit jern skarpt! - lød det formanende fra Per, den yderst tålmodige træmand og underviser. Så var det lige hen til bænksliberen og skarpne det ind imellem, ja hjernen skulle nu også holdes skarp, for der var mange teknikker at huske.
Ikke at min hjerne og mine hænder altid var enige om hvad der skulle gøres.


Her har hun fået drejet klodsen rund - og tro mig , det er nutte nemt! Der er markeret hvor låget skal være på den kommende lille krukke.


Vi fik fin forplejning på kurset - kunne jo bare lade være med at slæbe koppen med ind til drejebænken. Pers kone kræsede for os - det lille luksushold med 4 deltagere - hjemmebagte boller, is og lækker frokost med hjemmerøgede og hjemmefangede makreller og alt godt.


Noget kom der ud af anstrengelserne. Asketræ. Sød lille krukke. Man aner ikke hvilket arbejde og hvor mange spekulationer, der ligger sådan én!


Lidt mere af produktionen

Så nu skal jeg have købt mig en drejebænk....

torsdag den 6. august 2009

De store flotte

Solsikker - stor og smuk og strålende gul optimist. Har sået sig selv efter vinterens fuglefodring.


Ærteblomster eller lathyrus - duften er slet ikke til at stå for. Lad nogle af årets sidste sætte frø, saml ind og gem, så har du fornøjelsen af dem næste sommer også.


Lige nu har jeg mange hvide, i det hvide bed selvfølgelig. Der er hestemynte, fredløs og hvid sommerfuglebusk og roser selvfølgelig. Den hvide fredløs breder sig rigtig meget.