mandag den 17. august 2009

Dild - dild - dild

Dild er pyntelig. Dild sætter smag. Dild smager godt. Dild sår sig nemt.

Om dild kan siges meget pænt. Den er et must i enhver have. Har man ikke en decideret krydderhave, kan den fint stå i et staudebed og ligne de andre stauder, den er lige fin i buketter og i asiesyltningen. Eller som bladgrønt til laks eller kogt med i de nye kartofler.

Så nu må I ud og samle frø eller få hos mig eller en anden behjertet sjæl. Så dem bare nu, de klarer vinteren fint. Sådan foregår det hos dildplanterne.

I min familie en eller to generationer tilbage var de (også) lidt barnlige. De tog på udflugt - på cykel, et af yndlingsstederne var Faldsled Kro (ja, det var dengang), blev indkvarteret på værelserne - og her taler vi om mine bedsteforældres generation, spiste den medbragte mad og satte sig så i sengene - og spillede kort!!

En anden meget yndet foreteelse var denne leg - og her kommer koblingen til dagens emne Dild-
Thi - legen gik ud på at hver person valgte sig et grønsags- eller hvis det gik højt - et frugtnavn, så drejede man en flaske (uden tvivl citronvand) og den, som flasken pegede på, skulle lynhurtigt sige: dild-dild-dild!

Så var det en kæmpefordel ikke at have valgt "skorzonerod".


I min generation er vi også barnlige, og legen kan dyrkes ud i ekstremer. Pået tidspunkt kørte jeg til Frankrig med min fætter og hans kone samt min datter. For nu at turen til det sydlige Midi ikke skulle blive alt for lang, indførte vi visse kategorier, som man skulle kommentere (først) hvis man fik øje på det. Der var mange underlige, de blev ført til protokols og der blev givet points (jeg førte protokollen og lå selvfølgelig godt i scoren) hehe - men forestil jer tre voksne mennesker og en halvstor pige sidde og spejde ud af bilruden og pludselig råbe: fly-fly-fly!!
Især da vi passerede Frankfurt gav det mange points, lidt usikkert, men også lidt uretfærdigt at Fætter, som førte automobilet, deltog, for han så dem jo først. Af andre kategorier kan nævnes cimetiére
(først i Frankrig), Mitsubishi (svært at sige hurtigt og navnet på bilen, vi kørte i, ikke ret mange af dem i Frankrig) rædsel -( der var mange grimme ting opstillet langs motorvejene) og lidt efter humør og så videre skiftede det og flere kom til. Meget vanskelig protokolføring. Dette indlæg har nu forvildet sig helt ud i....


Solsikke var også en kategori - god mandag til jer

P.s. når svoger er med, skal han altid være enten passionsfrugt eller skorzonerod, sådan er vi så søde - jeg vælger gerne dild eller pære, agurk kan også være problematisk-

prøv bare selv!
man behøver ikke en flaske,
men et par stykker gør det kun sjovere.


3 kommentarer:

  1. Du er rigtig i minde humør i dag :-) Nu har jeg en selskabs leg :-)
    Dem har jeg ikke mange af...Finder ofte Besserwisser eller trivial pursuit ( undskyld stavemåden.....)

    SvarSlet
  2. Jo, den her er alle tiders, virkelig RETRO, måske den skulle introduceres hos "Engen"..?

    SvarSlet