En hybenkradser

Laaangt ude af vores markvej er der en lille sø - nærmest et vandhul - omgivet af forskellig beplantning. Der er havtorn, egetræer og hyld i skøn blanding, og så er der - klitroser! Jeg har nuppet et par skud, og nu begynder de at brede sig her hos mig, de har søde hvide blomster og så har de sorte hyben.
Og dem kan man tilsætte en flaske Brøndum eller vodka og lade stå til jul, så er den hjemme.
Kradseren. Ikke at den er spor krads, den smager sødt og dejligt, gør den.
Klitrosen - rosa pimpinellifolia - mener jeg, den hedder, er en meget hårdfør rose, gror på den magreste jord - vel deraf navnet. Breder sig ved rodskud, men ikke nær så meget som hybenrosen, rosa rogusa, der ikke bør plantes, da den breder sig for meget, på bekostning af de "indfødte" arter. Den er jo i stand til at lade sine hyben føre med havet, og "gå i land" på andre kyster der så pludselig er invaderet af hybenroser - deraf tilnavnet invasiv.
Nå, jeg elsker nu hybenroser. Røde eller sorte hyben.