Viser opslag med etiketten erantis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten erantis. Vis alle opslag

fredag den 10. juli 2009

Flere frø på listen.




appelsintagetes..

Der er sagt og skrevet meget om tagetes - dårlig smag, dårlig lugt, prangende...
En ting der i hvert flad skrives om i økologiske kredse, er dens evne til at rense jorden for diverse nematoder (ikke af de gode børn) - man kan tale om jordtræthed. Det kan en sommer med tagetes i bedet klare. Og denne her er af de mindre prangende, har en dejlig duft af - ja appelsin og den kan spises - yndig i salatskålen eller som kagepynt. Prøv også en sandwich med den som salatfyld.

Jeg har frø af den i sensommeren. Jeg bruger den i urtehaven som dekorativ kant, den udvikler sig til en hel lille busk. Meget flot sammen med f.eks. rødbeder eller grønkål.

Man kan også få en sort med citronduft.

Så har Losarinas mor meldt ind at hun bl.a. har frø af akeleje, digitalis, stokrose, erantis, gul valmuesøster og salvia officinalis (krydderurt)

De kommer på listen.
Jeg har også masser af morgenfrue. Blandede sorter og farver, de kommer troligt hvert år.

Jeg vil vise jer en kartoffelsort, som er utrolig - velsmagende - fast a la aspargeskartoffel - rigtydende og den kan anbefales. Linzer Delikatess hedder den. Pletterne på mine skyldes skurv, det er de tilbøjelige til at få, hvis jorden er tør, let og der før har været græsplæne. Ja, og alle tre forhold gør sig gældende i min ny "kolonihave", hvor de står. De smager fint alligevel.
På 2 planter høstede jeg over 50 kartofler.