onsdag den 29. september 2010

Hybenfryd

En kort rundtur hos gårdspladsens roser bragte disse for dagen.
Det er fantastisk, så mange forskellige former og farver, der findes.
Til venstre de store brunrøde - er fra rosen "Aïcha"
De aflange orange fra Skagensrosen "Maxima"
De endnu grønne fra den stribede Rosa Mundi
Og de sorte er fra den vilde klitrose Rosa Pimpinellifolia, som man træffer en del steder ved kyster.
Alle kan ses på Lavendels Roser.


søndag den 19. september 2010

I den sidste tid har jeg ikke været i haven...har ikke lavet ret meget andet end at renovere køkken.
Men der er stadig blomster i mit liv - se her

Mynterne og citronmelissen har benyttet chancen og har vokset sig megastore - især mynten holder af vand, så den er stukket af.

Men en god saks - så er det problem løst! Og der er til masser af the og sauce eller gele.

De små æbletræer giver pænt. Jeg har mange forskellige, så der er æbler gennem hele sæsonen - her er det Nonnetitte eller Flaskeæble, der er lige ved at være klar.
Jeg holder meget af de gamle sorter, men har også nye i sortimentet.