lørdag den 27. februar 2010

Flere nye frø

 

Købte disse hos Gourmetgarage - der er
et kæmpe udvalg af italienske frø, prisen er rimelig og 
portionerne er kæmpestore!
Købte artiskokfrø sidste år hos Madam Plum og modtog en meget lille portion -under ti -
og i denne er der over 100.
Samme pris.
Nu er de sået, tomaterne må vente lidt.
Måske får jeg artiskokplanter til salg, hvis nogen er interesserede.



i min udestue holder buketterne i ugevis



ja månedsvis - disse med løg - har stået siden Nytårsaften!
(tak, Miri)

  

 

fredag den 26. februar 2010

Jo, der er liv derude


 

  
Jeg KAN næsten ikke vente !

onsdag den 24. februar 2010

Fantastisk til de glemsomme...

En såkaldt Minikap - med plads til 60 småplanter - OG - her kommer det geniale - med den måtte nedenunder, der suger vand, så man kan vande lidt på forskud - uden at overvande og tage livet af de små pus.

Jeg planlægger at anskaffe et par stykker mere, men venter på at de kommer på tilbud et eller andet sted - jeg gav 99,85 for den - det er lige i overkanten, synes jeg.
Så de var på tilbud .....på Bornholm i et byggemarked til 69,95 - men rejsen er nok lidt dyr...

mandag den 22. februar 2010

Noget til hænderne

 

Mange fine havehandsker at vælge imellem.
Jeg er desværre en klovn til at huske at få dem på, med det resultat at mine fingre ikke egner sig til pænt i sommersæsonen!
Men jeg er den lykkelige ejer af et par som de øverste nr. 2 fra venstre! Lækkert tyndt skind og så kan de vaskes - koster ca. en hund.




Skønt at gå rundt i et plantecenter og kigge og nyde duftene.
De har fået læggekartofler hjem nu.



Man kan let blive fristet over evne...



Kan nogen huske navnet på denne?
Den er nærmest ukrudt, har smukke blå blomster og bliver rigtig stor og flot -
måske er det kantbæger??
Tilføjelse - ja, det var rigtig nok, den er smuk, men også giftig!!!
Tilhører Natskyggefamilien. Læs om den her 


torsdag den 18. februar 2010

Se, hvad jeg fandt..

 Ja, havetosser vil forstå min glæde. I en balje, gemt lidt væk derude...fandt jeg disse.
Mente det var de "almindelige" småblomstrede tagetes - appelsin - dem der hedder "Tenuifolia! til efternavn, men det kunne ved selve duften konstateres, at det var det ikke!
Det var "lakridserne" - Tagetes Lucida,som vist egentlig ikke er en rigtig tagetes, kaldes også mexicansk esdragon.
De er rigtig fine også, dufter af lakrids og er spiselige også. Se artikel i Havenyt her



 

I baljen lå også nogle indtørrede bønner, som jeg mener  (ja, I kan forestille jer, det bliver sjovt) er voks-stangbønner. Jeg sår dem i hvert fald, så må vi se, hvad de ender op med at blive.
Men er det ikke helt grinagtigt, hvor glad man kan blive over sådan nogle tørre sager?
.

tirsdag den 16. februar 2010

Avis Pot Maker



Her  kan man se, hvordan man UDEN at investere i en træ-pot maker til 150 kr.kan lave sine egne potter til alt det, der skal sås de næste par måneder-

Jeg er lidt ambivalent over for det - dels holder jeg ikke avis i øjeblikket, dels synes jeg, de har tendens til at gå i stykker når der vandes...OG dels har jeg en kæmpebeholdning af plastpotter...
Men for andre er det en supergod ide, de kan smides på komposten eller plantes direkte i jorden.

 
forsøget med ½-liter mælkeflasken faldt bedst ud....

Husk dog, at det skal være aviser uden farvetryk.

mandag den 15. februar 2010

Georginer - jeg elsker dem!

 

Her er et par tørrede eksemplarer af nogen af sommerens mange georginer.
Jeg ved godt, at det officielle vedtagne navn er Dahlia -MEN jeg holder fast i barndommens have, der hed de georginer. 
Jeg har rigtig mange slags - er ikke helt sikker på navnene, har sjusket lidt med at sætte mærker på, når de blev taget op. Det må jeg se at blive bedre til....jeg har også selvsåede sorter, hvad de hedder...? Måske man bare selv skal navngive dem?

 

Her har vi en "Arabian Night" sammen med dild

 

EN hvid ....????


En ny sort - Pink Isa - det må jeg da kunne huske....

Georginer er ikke svære at have med at gøre.
De kvitterer med snesevis af blomster - jo flere, du plukker, jo flere kommer der.
Jeg elsker mine....
MEN de tåler ikke frost, knoldene skal op og vinteropbevares et køligt sted.
Det kan være lidt svært, hvis man ikke har en kælder eller et landbrug som jeg....

fredag den 12. februar 2010

De røde, de gule og de stribede

 
Golden Burpes

Jeg nævnte de gule rødbeder - kunne passende kaldes gulbeder -
her er en sort, der er god, den har jeg prøvet før.
Det er en gammel sort fra midt i 1800-tallet - slet ikke noget nymodens....

Jeg har lånt billedet her
det er ikke nødvendigt at indforskrive frø fra udlandet.



den rød/hvide sort Chioggio - fører de også.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en forening, der 
gør et stort arbejde for at bevare gamle gennemprøvede sorter -

Hvorfor skal man bevare de gamle sorter?
Laves der ikke et stort arbejde med at fremelske nye
og pålidelige sorter?


 vintergulerødder og alm. cylinderformede rødbeder

Ja...eller tja...
Mange nye sorter er for så vidt fine nok. Der er fremelsket de 
såkaldte F1 frø - altid førsteklasses og éns materiale...
problemet er bare, at man ikke kan være sikker på at få lige så fine efterkommere...
(se Meretes kommentar)
det nytter ikke meget at forsøge at indsamle frø til næste års såning.
Så hvis man synes om recycling og hele ideen om selv at 
kunne "holde hus", må man høste sine egne frø. 
OG bytte/få sig til nye.
Måske gennem denne blog??

Nye frø i år


Har flere gange handlet med svenske Impecta.
De har mange spændende frøsorter.
Og sender gerne et katalog.
Jeg høster selvfølgelig selv frø, men nogen gange skal der nyt til.
Som her:

Rødbeder i andre farver end den røde.
Jeg synes ikke de egner sig til syltning, de er lidt mere bløde i konsistensen, men som tilbehør og revne rå er de fine.
Den ene er gul, den anden rød med hvide striber - meget festlige.
Så har jeg bestilt nye bladbeder - jeg tror egentlig at mine har sået sig selv, men nu er jeg sikker på at have dem. Sorten hedder "Bright Lights" og har de mest strålende røde, gule, orange, hvide farver - altså stilkene. De kan både bruges som salat, spinat og stænglerne ser fantastiske ud i fx wokretter.

torsdag den 11. februar 2010

Hvad man dog kan få for 60 kr.!

 

På en tur til  - af alle steder - Bilka forleden, opdagede jeg denne-
jeg skulle selvfølgelig ud at snuse lidt i havecentret, og der stod de.
Små trækasser med inskription, til at sætte de grimme grønne spirekasser ned i....
troede jeg.
60 kr kostede den, og den kunne jo bruges næste år....


 

så fik jeg øje på, at den var forsynet med frø - indeni -

krydderurter

  

og vel hjemme -
sandelig både plastindsats og låg,
jord,
6 forskellige krydderurter
OG små planteskilte!!

Se at komme ud efter én også, havevenner!

tirsdag den 9. februar 2010

Ventetid...

 

I genbrugsen fandt jeg en ny og ubrugt havedagbog...
troede jeg.
Indtil jeg nåede maj måned - her var prentet med et ældre menneskes håndskrift
"sat Porer - 170"
det ramte lige i hjertekulen, 
skriften, der lignede min mors
stavningen,
antal - 170 porrer - uhm...
og jeg længtes pludselig endnu mere
efter det forjættede forår...


forsiden - bogen er god at tage notater i  og har samtidig mange gode oplysninger.
Den kostede 6 kroner.




den her kan også bruges 79 kr. fås i de fleste boghandler,
og så kan man læse, hvornor solen står op og om fugle og deres vaner



endnu en genbrugsbog,
de kan godt bruges i flere år, så kan man skrive med forskellig farve skrift
og sammenligne år for år.
Kan se at jeg sidste år satte kartofler til spiring den 13. februar.



jeg har været ude at shoppe lidt frø
til venstre kanelbasilikum, den kan godt sås nu.
Den runde gule squash er vældig god, havde den sidste år, og den ligner den aflange gule i smagen, men altid sjovt med lidt forandring.
Men havedagbog - er altså en superide.

lørdag den 6. februar 2010

Det er nu

mirabeller

Det er lige nu, du skal ud i haven eller hegn og krat og skære nogle grene til drivning. Meget mere end en lille uge går der ikke, før de er i blomst eller blade.

 
forsythia eller vårguld, som den hedder på dansk 

Mange forskellige kan bruges - syren, poppel - tag efter dem, hvor knopperne ser store ud, så lykkes det som regel.

 
det er nu, vi behøver dem, blomsterne
de varsler forårets komme
omend det er svært at tro når man kigger ud
eller bevæger sig ud i det.



æbleplantagen hos naboen venter bare.... 

 

torsdag den 4. februar 2010

Lav en potager.

 

og hva' er så det?
Simpelt hen en køkkenhave med blomster og grønsager blandet dekorativt ind imellem hinanden-
Prøv at google ordet potager (udtales potagér), og du vil se en mængde spændende og flotte eksempler.

Man kan også blande mørke og lyse salater, bladbeder i forskellige farver,
sætte de småblomstrede tagetes (af nogle kaldet appelsintagetes) som afgrænsning.
Tagetes er godt med jordtræthed og nematoder, så man slår to fluer med et smæk så at sige.


man kan finde planer til inspiration på nettet
 

hegne ind med smukt hegn eller pileflet - så holder man høns og andre ude.

  
Bladbeder fås i mange farver, de smager godt, kan bruges i bl.a. salater, som stuvning og i wokmad.
Morgenfruer kan også bruges i mad.


Honningurt - bierne elsker den!
Den er en såkaldt grøngødskningsplante, kan sås og hakkes eller fræses ned.
Men smuk er den da også.
 


Nu behøver man ikke råde over hundredvis af m2 - en potager kan laves på mindre plads:

 

og hvorfor ikke bruge denne måned til at lave plantegninger over sommerens potager?