søndag den 27. marts 2011

Det stakkels tag


Nej, jeg viser ikke foto af elendigheden. Taget på mit hjemmegjorte drivhus strøg af her i vinter. Jeg har noget nyt thermo-plast liggende, men har skullet sparke mig selv lidt for at få det skiftet, men nu er der lissom ingen vej udenom, hvis jeg vil ha' drivhus.
Der overvejes, om det skal være i dag. Vejret er der ingen klager over, men energien er ikke lige til det.
Jeg kredser om tanken, måske....
Der synes at være mange oprydnings- og sæt-i-stand-projekter derude. Vinteren har hersket for længe. Og sneen barmhjertigt dækket det meste.
Nå, et par kopper kaffe vil sikkert sætte lidt fut i energien, og det er JO tidligt endnu.....

En rigtig god arbejdsom søndag til jer alle!

mandag den 21. marts 2011

Jeg er så glad for...


mine høns...de er så hjælpsomme....næsten mere end godt er. I dag var det jo dejligt vejr, og jeg gik ud i blomsterhaven for at kigge (læs: småluge) lidt på staudebede og deslige.
Glemte  at lukke lågen....1) ikke godt, hundene KAN finde på at løbe sig en tur... og 2) samtlige høns med hane kom vandrende og gokkende ind i den nye spisesalon......gok-gooook - her er vel nok fint......
de fulgte mig trofast, hver gang jeg rev en tot ukrudt - mest "dræbergræs" var de på pletten og skrabede efter smådyr...desværre er deres førsteprioritet ikke f.eks. den lille pastinakspire på ovenstående.
Pastinakker gror vildt i vejkanten heromkring ----og de kaster frø i tusindvis---ind i min have.
De er ret smukke, når de blomstrer, men ikke i de mængder, de har tænkt sig!!


Her er damerne i fuld gang i det lyserøde bed...det er endnu kaos, det er på tide at få de visne stængler væk.
Men de skraber på livet løs --og klatter også lige lidt. Det gøder ...men ikke for meget, for hønsemøg er stærk gødning. (meget kvælstofholdig)


Men ikke nok med at hønerne kræver lidt opmærksomhed, Lillehunden er gået med ud - og hun vil lege med bold....tror hun er en retriever, kaste - hente - kaste - hente - kaste----h...
Fuldstændig ligeglad med hønsene, der ind imellem flakser rundt, når hun kommer drønende efter sin elskede bold.    - Keder mig??? Nej, ikke her.
På billeder kan man rigtig se, hvor sneen har været hård mod græsset. Jeg har en skummel plan om at få det helt væk...men noget andet skal jo i stedet, gange man kan gå på, det kan ikke være bede, det hele.
Det koster jo....og samtidig venter jeg på opgravning til ny kloak, det er stadig ikke sket.
Det hele skal muligvis omlægges helt og aldeles.
Jeg glæder mig over mine krokus


de små gul/brune


de lyserøde, der minder om Tidløs


de store gule...de larmer lidt, me jeg holder meget af dem


de lyslilla, jeg har smidt her og der i græsset


de mørklilla, meget store - har jeg det lidt sværere med...de må hen et sted og stå i mængder,tror jeg.


Men lige nu er der påskeklokker på vej...denne har jeg selv sået, eller rettere flyttet fra jorden under moderplanten og hen et andet sted og hæget om den...den blomstrede første gang sidste år, og i år er den længst fremme af dem alle. Jeg har været rundt og klippe de grimme svampbefængte blade af dem .
Snart kan jeg få fine buketter - det er så smukt!

Street Art



Jeg anbragte en blomst på Frederikssundsvejen...

fredag den 18. marts 2011

Nældens Dag 2011???? Søndag den 1. maj



Sidste år skrev jeg et indlæg om denne sag. Svenskerne har mange gode ideer, Nældens Dag er én af dem.
 "Visst blir det Nässlans dag även 2011. Boka eftermiddagen söndag den 1 maj! " sådan skriver Eva Robild, som arrangerer på 6. år. Tænk, hvis vi kan lave noget - bare tilnærmelsesvis lige så spændende!


DR havde en fremragende programrække for nogen tid siden URT, der  havde nælden også sit eget program.
Jeg vil ihvertfald prøve at arrangere en dag med brændenældetema her hos mig den 1. maj. Og så håbe på, at andre vil være med - og gøre 1. søndag i maj til hyldest til Nælden. Mere om arrangementet senere.
Hvis man tænker sig en dag lidt som den svenske....så kunne flere  deltage med en bod...nældesuppe-the-skønhedsmasker-garn-spinding-behandling nælder tilgarn/stof - you name it - hjælp mig gerne med gode input!!
Hvad siger I derude? 



Alt godt fra haven



Gratin...suppe...rå i salat...rigtig mange anvendelser for de superdejlige jordskokker- lige opgravet her til morgen.
Jeg tror, det bli'r gratin...med kartofler, løg, ramsløg...jaaa. de er der nu..små brændenælder og tomat på toppen, ja og så lidt ost - uhm!
Selv så sent på vinteren er det muligt at have egen avl..eller at hive maden op af jorden. Det er vældig tilfredsstillende.


Ramsløgene myldrer frem lige nu....brug dem evt. i et kryddersalt...så kan nydelsen forlænges.


lørdag den 12. marts 2011

Om frø - egne og købte..


Samme dag, som jeg såede røde peberfrugter, skrabede jeg frø ud af sådan én...sød snackpeber, der ligger ved kassen i flere supermarkeder.
Igen - hvordan bliver afkommet??? Det er noget af det mest spændende ved at gå egne veje.
Den er først oppe, den røde har ikke stukket hovedet op af jorden endnu.


fredag den 11. marts 2011

Der er liv.


Hvor herligt! Det er en tomat, jeg købte i sidste uge, og da den smagte godt og i det hele taget var tiltalende, skar jeg én over og pillede kernerne ud.
Såede dem i en lille bakke....for jeg var lidt skeptisk ved forsøget, men efter "Roma" er det den, der er hurtigst oppe - "San Marzano" hedder den, men nu må vi se, om den bliver som sin mor. Jeg ved ikke, om det er en hybridsort.
Ellers er der gang i georginerne


høje sorter - åkandeblomstrede



her har vi "Roma" og nogle Pompom-georginer.
Jeg er ret spændt på dem, jeg har en slags mere "Dahlia variabilis Redskin"
de kommer også i jorden, for hvis det lykkes, og de bliver kæmpestore og flotte....
Ja, så har jeg da skudt papegøjen..
Hvem drømmer ikke om en georginemark?




onsdag den 9. marts 2011

Lidt bogholderi


Jeg er noget af en genbrugshaj, og når jeg falder over haveplaner eller dagbøger, ryger de med hjem.
Som regel er de forsynet med kommentarer til månedens gøremål, og denne er særlig god, synes jeg.
Hold øje med dem - derude.
Så er mine georginer fulde af store spirer, de var oppe på 2 dage, så de længes nok - ligesom jeg.
Tomaten "Roma" frø fra sidste år er også oppe - 3 dage. Flot, synes jeg. Og glædeligt, mit havehjerte svulmer.
I år vil jeg ikke have så mange tomatsorter, det stresser at skulle varte dem op, inden de kan komme ud.
Her ser det ud til endnu en smuk dag, skønt der er varslet alskens uvejr og kulde.


mandag den 7. marts 2011

Forberedelser

Et dejligt arbejde - kigge efter, sortere, smide væk...måske...
Lægge planer for sæsonen..
håb
drømme
forår på vej,
håber vi når at opleve det,
inden sommeren er over os.
OG tænk, jeg har skrevet over 200 indlæg her på Blomsterbloggen..





lørdag den 5. marts 2011

Er der noget bedre?


Eftermiddagsnydning i udestuen med hækletøj og havebog.


Fik også sået en del.


tirsdag den 1. marts 2011

Nye georginer


Lige nu har de tilbud i Netto - 8 kr. for en pose georginer, kun en enkelt knold, men nok til mange fine blomster i sommer og eftersommer. Jeg greb et par poser samt nogle flere af de franske anemoner, dem er jeg nu ret forliebt i. Så jeg ser frem til det overdådige blomsterhav, jeg uundgåeligt vil får, bare jeg putter dem i jorden!