Viser opslag med etiketten hvidløg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvidløg. Vis alle opslag

lørdag den 7. november 2009

En kilde til sundhed



De hvide løg - ail - hvidløg er elsket  - og hadet af mange. I Frankrig købte jeg to nye sorter, jeg vil prøve.  Thermidrome og Rose de Lautrec. Her i landet kan man få én slags eller benytte dem, man køber til at sætte.
Disse er kontrolleret og fri for sygdomme, så det bliver spændende at se, om de vil blive til noget her oppe mod nord. Men mon ikke, det er rustikke planter, og stedet de skal stå, er meget solfyldt. Det er egentlig lidt sent nu, men sidste år ....eller rettere i år fik jeg dem først i jorden i januar, tror jeg det var. De blev ikke så store, men hvidløg er det godt nok.



Hjembragt fra en genbrugs formedelst 10 kr. er denne havebog en af de absolut bedre. Har mange oplysninger af "havekulturel-historisk" art. Kan kun anbefales, der er ikke noget bedre end at studere det grønne derude her i de kolde måneder, hvor der ikke er så meget at foretage sig. Derude.




Denne "gamle traver" havde min farmor og farfar. Jeg fik som barn timer til at gå med at kigge på de flotte billeder, den indeholder. Også fra genbrugs - har arvet min farmors, men så har jeg en ekstra.
Måske Datteren skal have den.
Så - ud og sæt nogle hvidløg, det kan sagtens nås. De kan stå alle steder, måske mellem roserne, de er gode for hinanden - eller ved jordbærrene.