lørdag den 7. november 2009

En kilde til sundhed



De hvide løg - ail - hvidløg er elsket  - og hadet af mange. I Frankrig købte jeg to nye sorter, jeg vil prøve.  Thermidrome og Rose de Lautrec. Her i landet kan man få én slags eller benytte dem, man køber til at sætte.
Disse er kontrolleret og fri for sygdomme, så det bliver spændende at se, om de vil blive til noget her oppe mod nord. Men mon ikke, det er rustikke planter, og stedet de skal stå, er meget solfyldt. Det er egentlig lidt sent nu, men sidste år ....eller rettere i år fik jeg dem først i jorden i januar, tror jeg det var. De blev ikke så store, men hvidløg er det godt nok.



Hjembragt fra en genbrugs formedelst 10 kr. er denne havebog en af de absolut bedre. Har mange oplysninger af "havekulturel-historisk" art. Kan kun anbefales, der er ikke noget bedre end at studere det grønne derude her i de kolde måneder, hvor der ikke er så meget at foretage sig. Derude.




Denne "gamle traver" havde min farmor og farfar. Jeg fik som barn timer til at gå med at kigge på de flotte billeder, den indeholder. Også fra genbrugs - har arvet min farmors, men så har jeg en ekstra.
Måske Datteren skal have den.
Så - ud og sæt nogle hvidløg, det kan sagtens nås. De kan stå alle steder, måske mellem roserne, de er gode for hinanden - eller ved jordbærrene.

5 kommentarer:

  1. Spændende at prøve nye sorter.

    SvarSlet
  2. Jeg har også sat hvidløg ved min eneste rose i håbet om, at den holdes lusefri.
    Havens blomster i farver er en skøn gammel bog. Jeg fandt samme bog i genbrugsen for over ti år siden. Omslaget på den er så smukt

    SvarSlet
  3. Jeg ved gdot man kan få forskellige hvidløg og at dem vi køber i Danmark for det meste er kinesiske, men jeg har fået nogle store nogle, der er italienske og som smager mildt og dejligt men er store som små kartofler og kun er et fed. Tror du de kan sættes og give flere fed næste år.
    Dejlig bog du har fået fat i. jeg læste også floraer da jeg var barn

    SvarSlet
  4. Ja, det er værd at prøve, Karin - skynd dig at få dem i jorden, de skal nok blive til noget- Jeg satte mine , der blev hele 6 lange rækker og i dag har jeg plantet jordbær ud i det gamle kartoffelbed.

    SvarSlet
  5. Åh altså, vi nåede slet ikke at snakke have-snak i lørdags :-)
    Jeg har ikke selv en have pt (det er det største afsavn ved at være på vej ud at sejle i årevis), men elsker planter og ikke mindst havebøger.
    Jeg havde studiejob i et havecenter i alle de år jeg studerede - det førte siden videre til hovedkontoret for Bo Grønt-kæden (og ad omveje videre til der, hvor jeg er nu, hvor jeg desværre ikke arbejder med planter).
    Jeg vil glæde mig til at følge med her på bloggen.

    SvarSlet