Bemærk den lille hvepselignende tingest til venstre for rosen. Det er en svirreflue, og det er en af vennerne i kampen mod vederstyggelighederne i haven. Dens larver - nogle stærkt grønne eller andre stærke farver - lever af at spise bladlus. Det ka' vi li'. Svirrefluerne tiltrækkes af planter med åbne blomster, som rosen her - Rosenresli - eller skærmplanter som dild .
Den er fantastisk god til at lave te af. Så den sætter jeg på listen.
Når der tales så meget om, hvilke planter der er gode til bier m.m., er det jo fordi bier er nødvendige til bestøvning af planter, OG alle vore frugter i haven ville intet være værd uden bier, humler eller andre bestøvere.
Der er ikke så mange biavlere som for år tilbage. Det er sværere at have bier, der er kommer flere sygdomme, der fuldstændig kan udslette et helt stade. Så økonomien i det er ikke god. Der er mere arbejde med sygdomsbekæmpelse.
Så vi må gøre det godt for de bier, der trods alt er her. Så kommer de gerne og arbejder for os.