Gårdspladsen på Lavendelgården var forsynet med et stort flot kastanjetræ midt i en græsrondel, da jeg indtog stedet for 6 år siden. Nu er kastanjen ikke mere....den blev hvert år angrebet af kastanje-miner-møl, som mæskede sig med det resultat, at bladene begyndte at visne og falde allerede i august....(feje,feje)
Ned kom det - og så var der den runde græsplæne, bøgehæk ud mod markvejen, roser sat rundt om af mig. de havde ikke trivedes så godt der under træet, men nu har de sandelig fået en opblomstring i bogstaveligste forstand.
Jeg satte følgende:
lånt her
Den næste i rækken er "Aïcha" - den højt elskede. Gul og smuk - giver endda en ekstra blomstring senere på året. Den er også blevet meget stor det sidste års tid. Læs om den her.
Så kommer vi til "Polstjärnen" - den er stadig lille....sat sidste år, da jeg ønskede at lukke ind til plænen.
Ved siden af den endnu en hvid...Skagensrosen eller "Maxima" - hvid og busket er den blevet.
så kan jeg om føje år sidde yndefuldt henslængt som Marie Krøyer her på billedet.
Så følger en rosa rogusa..."Agnes" - den er gul - ret usædvanligt blandt disse. den bliver også mægtig stor med tiden.
Dens nabo er "Frühlingsduft" - en af de skønneste af "Frühlingerne". Gul -lyserød-fersken er farverne. Den har, som de aller-allerfleste af mine roser -DUFT.
Den sidste af de større buskroser er "Nevada" - der lige nu ligner en busk med flødeskum udover.
Rigtig tidlig i udspring- det kan vi li'-
de første blomster - lige nu er den overdådig.
som det ses, er alle roserne buskede, de er meget hårdføre og nøjsomme. Gårdspladsen var dækket med perlesten og før det har der været asfalt, jorden er meget let, så her skulle tænkes i rigtig hardcore roser.
Rosen på det første foto står i en lang hæk , men den kommer jeg til senere. Nu er vi halvvejs rundt om pladsen.