lørdag den 15. august 2009

Når det hele drejer rundt..


Lørdagen er nået, en hektisk uge forbi, eller næsten - der er lige et "Schnauzertræf" i eftermiddag. SÅ hviles der ud. Men dejlige dage har det nu været.
Torsdag og fredag fra 8 til 17 "drejede" det sig om træ. At forvandle store klodser til små runde og blanke ting. Ja, ikke helt nemt.


Her ses "jernene" - man skal holde sit jern skarpt! - lød det formanende fra Per, den yderst tålmodige træmand og underviser. Så var det lige hen til bænksliberen og skarpne det ind imellem, ja hjernen skulle nu også holdes skarp, for der var mange teknikker at huske.
Ikke at min hjerne og mine hænder altid var enige om hvad der skulle gøres.


Her har hun fået drejet klodsen rund - og tro mig , det er nutte nemt! Der er markeret hvor låget skal være på den kommende lille krukke.


Vi fik fin forplejning på kurset - kunne jo bare lade være med at slæbe koppen med ind til drejebænken. Pers kone kræsede for os - det lille luksushold med 4 deltagere - hjemmebagte boller, is og lækker frokost med hjemmerøgede og hjemmefangede makreller og alt godt.


Noget kom der ud af anstrengelserne. Asketræ. Sød lille krukke. Man aner ikke hvilket arbejde og hvor mange spekulationer, der ligger sådan én!


Lidt mere af produktionen

Så nu skal jeg have købt mig en drejebænk....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar