Engang først på året fik jeg den vanvittige ide at gå ud og indsamle lavendelfrø fra de tilbageblevne frøstande fra sidste år. Også en overvintrende sommerfuglelavendel den stod i udestuen, fik jeg pelset. Det var tålmodighedsarbejde at sidde og udtage de bittesmå frø og lægge i to forskellige skåle, for senere at så, komme i køleskabet, tage ud og sætte på det varme badeværelsesgulv ...en laang historie, men i april kom de så ud i det nye jordstykke i fine rækker.
De er vokset pænt, trods varme og tørke. Jeg vandede lidt i begyndelsen, til de havde fået fæste.Der er stor forskel på størrelsen, enkelte af dem blomstrer nu.
Det er skønt at se, og dejligt, når jeg nu havde gjort mig så store anstrengelser.Sommerfuglelavendlen er også i blomst, det er ekstra dejligt, når man betænker hvad slige planter koster, det glæder en gnier-sjæl!
MENVed de lavendler jeg har på gårdspladsen er der i perlestenene spiret mange nye planter frem, helt af sig selv, uden ophold i køleskab og på badeværelsesgulv. Jeg har gravet mere end 50 op og sat i jorden, og her i går var der endnu nogle at høste. Det må vel nok siges at være -metoden.
sidde stille - intet gøre - foråret kommer - og lavendlen gror
Det skal siges at man ikke skal være alt for ivrig i sin lugning omkring planten, så luger man de små nye op og væk i sin iver efter en pletfri have.
Det skal siges at man ikke skal være alt for ivrig i sin lugning omkring planten, så luger man de små nye op og væk i sin iver efter en pletfri have.
Det er sjovt at læse, at selv om man gør sig store anstrengelser, kommer der nye planter op helt af sig selv ;-) Det er nu svært tilfredsstillende at pusle om frø og små planter. Jeg tror, det er ren meditation ;O)
SvarSletDet er det, Madame, og hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg nok ligge under dynen eller løbe skrigende bort eller rundt ...:-)Men det er der ingen risiko for, for der er masser af jord omkring mig.
SvarSlet