onsdag den 30. juni 2010

Rosenhækken og Den store Baldrian

Nu er den der - min hæk af skønne gamle roser, ingen ved, hvad hedder.
Jeg har arvet den - hjemført af en kaptajn på Strynø i for-forrige århundrede fra England, og nu gror den så mere end villigt på Nordfyn - og muligvis i Hammel og Ballerup....
Den formerer sig villigt ved rodskud - og jeg har tænkt på at lave en ny hæk af dem - i stedet for bøgehækken, der er invaderet af nælder, men den bliver besværlig at grave op, er jeg bange for.


I forgrunden er plantet en lavendelhæk, men da rosen sender nye skud i alle retninger, har den det svært efterhånden.

Baldrian - duften er øredøvende - og dejlig - og planten når sine mere end 2 meter i år.
Jeg vil flytte den, for den står faktisk i forgrunden af et bed.


5 kommentarer:

  1. Ja skøøøøøøn er den, tænk at have en rosenhæk.:-)
    Baldrianen ser jo helt Claus Dalby agtig ud, med sin flotte skærme.
    Vi har lige fået foræret 6 store lavendler, nogen specielle råd om hvor de trives bedst?

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hvor er den smuk din hæk - misundelsesværdig ligefrem - det er jo lige min farve :0) Og historien gør den da ikke mindre attraktiv :0)

    Baldrian er smuk har dog kun set den vild i naturen......måske man skulle overveje at indføre den i haven. Er den tørstig? Jeg ved der vokser baldrian nede ved bækken her i nærheden.

    Dorthe

    SvarSlet
  3. Sikken vidunderlig hæk, et sandt troneroseeventyr med lykkelig sommerstemning.

    SvarSlet
  4. Lavendler vil ha' sol og mager jord - gerne lidt stenet eller gruset. Tænk på, de kan gro i bjergegne. Det værste, du kan gøre, er at overvande dem. OG husk at klippe ned. (april)ellers bliver de for store og ranglede.
    Jeg har baldrian groende midt i perlestenene på gårdspladsen, så det med tørsten..de er klart til sol - og Solhat - kommer du forbi, kan du få et par rosenskud - den gror helt vildt!

    SvarSlet