En sælsom dans.

En sælsom tranedans foregår i rosenbedet for tiden. Det er hvidløgene fra sidste år, der fik lov at stå for at kunne holde bladlusene borte fra mine roser....hmmm...det vidste de ikke, de skulle. Men nu træder de dansen og nikker høfligt mod hinanden som underlige fuglelignende væsner.
Med tiden falder de små løg i knoppen til jorden og næste år har vi nye små hvidløg.
Nogle vil jeg nok flytte hen et andet sted.


Jeg kunne ikke forstå hvad bondemanden skulle med sin store mejetærsker forleden dag...men se -
det er høsttid somme steder på de lette nordfynske jorder.

I år har jeg set alle 4 kornsorter lige i omegnen, samt (selvfølgelig) raps og så majs. Men det var dejligt at gå langs en havremark, det har jeg ikke prøvet i årevis. Rug ser man heller ikke så ofte. Men det glæder mig at "bygørkenernes" tid tilsyneladende er forbi. Det kunne være lidt trivielt i længden - for ikke at tale om den stakkels jord, der blev udpint af stadig at have samme afgrøde.

Purløgene i kanten af samme bed står også på spring for at få kastet de små sorte frø ud i verden og formere sig og blive talrige på jord. De bliver klippet ned om et øjeblik, så skyder de nye friske skud fra bunden igen. Har altså frø af purløg, men det letteste er at købe en lille plante og dele den, så vil den hurtigt brede sig.


En delikat krydderurt mere - spansk kørvel eller sødskærm med den dejlige duft og de anis-smagende frø. Den er vild med at så sig. Jeg har den. Den har blomster i hvide skærme ret tidligt på sæsonen, og løvet smager af anis.