Vinteren 2010/11 har været hård. Jeg ved godt, at man siger barfrost er det værste, og denne vinter har budt på meget snedække, men alligevel er det gået hårdt ud over mange af mine dejlige roser.
Jeg har mange...langt over 200, og de må skøtte sig, jeg farer ikke rundt og dækker af.
Jeg prøver på
rosensiderne at kommentere under hver enkelt, hvordan det er gået.
En overraskelse har været at de to flotte gule Korresia/Friesia er frosset meget tilbage...de er hverken engelske eller specielt sarte, så vidt jeg ved....men tværtimod to store flotte - næsten buske, en af de allerførste til at blomstre...men nok ikke i år. Jeg har reddet dem, tror jeg, men det er trist at se.
Selvfølgelig er Austin-roserne hårdt ramt. Det ved jeg jo godt. De ER sarte. En, der ikke har taget skade er den efterhånden kæmpestore Constance Spry - den holder.
Mine Renæssancer er også ramt, skønt de siges at være mere robuste....næææhh...
Buff Beaty, der var blevet så flot, er helt i bund, Cornelia ikke ramt, og de står næsten samme sted???
Rosen Cornelia - en moscatarose
Og så skal man ikke glemme, at jeg bor i den varmeste/mildeste zone i Danmark...
Nogle, der har klaret sig flot - uden at tage skade - er alle busk- og historiske roser. Det er en fornøjelse at se.
min rosenhæk bestående af denne stadig ukendte rose, er helt intakt.
Skulle der være nogen, der er helt døde, må der findes en afløser - og så har vi balladen. Ikke plante roser, hvor der har stået roser....MEN om en uges tid får jeg leveret 20m2 lerholdig jord, og det er guf for roser, så jeg skifter bare jorden ud og sætter nye. Samtidig supplerer jeg med en skovlfuld eller to til resten.
For roser kan lide ler.
Clair Renæssance - alle 6 eksemplarer er frosset meget tilbage...helt ned til 20cm over jorden, og de var altså nået at blive 1,5-1,8m høje.
Hvordan er det gået hos jer??
Kunne være interessant at høre.
p.s. har høstet de første små rabarber...uhmm