søndag den 10. april 2011

Et jammerligt syn - og et opmuntrende kig!


Har man lavendler i haven - især som hæk, er der en opgave, der venter hvert år i april - klip-klip-klip - de skal beskæres. Jeg gør det ofte også i august for at få endnu en blomstring.
Men klippes de ikke ned, ender de som kedelige træede buske med bare stængler forneden.
Nogle af mine på billederne her er faktisk blevet for træede og må op i år. De kan ikke klippes ned, for der kommer ikke nye skud nederst på stænglerne. Lidt ærgerligt, men de nye kommer hurtigt i gro.
De står et godt sted - masser af sol og kedelig tør og stenet jord, som de kan li' det.
Omkring dem ligger østers- og andre skaller.


Men som rækken ser ud nu, skulle man ikke tro at om 1½ måned er der fine blomster og lange skud.
Fraklippet er lige til nye stiklinger - riv dem fra med en lille "hæl" og stik dem i jorden - 9 ud af 10 bliver til en ny plante i løbet af sommeren. Når ofte at blomstre også.
Man kan også prøve at så dem...er lidt sent nu i år...men se her - dem jeg såede er nu en fin række i "kolonihaven".
Sidste år viste jeg dette på samme dato, og jeg har været ude for at tjekke i aspargesbedene


SÅDAN!! De lader sig ikke gå på af en hård vinter!
og se her:



Rabarberne, som står et dårligt sted, trærødder og murstensaffald et spadestik nede betyder ikke så meget, de gror som var de betalt. Og de enes fint med mælkebøtter og græs...Det er sorten "Glaskins Perpetual", som jeg selv har sået og egentlig har været lidt træt af, for de var så kedeligt grønne, men efterhånden, som de er blevet ældre (5. år nu), bliver de rødere og rødere....(det er nok den regering...) - nyd de første:

Måske til en lille kage?

Må I alle få en søndag i sol og med haveglæde!







4 kommentarer:

  1. .....ah nu dufter dine fingre fantastisk af lavendel :09

    Et godt tip til de grove og træede lavendler er at grave dem op.....grave hullet dybere.....og sætte den tilbage så en del af den bliver dækket, så skyder den fra de nyeste skud over jorden :0)

    God søndag Fru Lavendel :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  2. Tak Frøken Solhat...men der er ikke at gøre ved de par stykker. Det er oprindelig en lavendel jeg har delt, så selv om de ikke har stået der sååå længe, er det faktisk en gammel plante. Der må nyt til.

    SvarSlet
  3. Hey Lavendel
    Jeg ville også have givet dig "grave ned"-rådet, for det gør næste ondt på én at skulle afhænde dem. Men du får masser af stiklinger, og plads til nye planter. :)

    Jeg klippede og gravede selv en hjemmelavet kæmpehæk op for 2 år siden. Den gang kunne jeg ikke få mig selv til at smide de vellugtende buske ud. De kom ned i et par papirsække og har tjent til optænding i brændeovnen. Vidunderlig duft en blæsende og regnfuld efterårsdag!

    Forårssmil fra Marianne

    SvarSlet
  4. Jeg lader dem stå lidt endnu...måske overrasker de mig...

    SvarSlet