fredag den 8. april 2011
Klimazoner og roser om vinteren
Jeg nævnte noget om klimazoner i sidste indlæg. Som det ses her på billedet/kortet, ligger Lavendelgården i den røde zone på Nordfyn. Der er meget forskel....også på Fyn - muligvis er der endnu en zone på Midtfyn....selv om det ikke fremgår af kortet.
Det gør jo, at jeg kan undre mig over mine rosers frostskader. Men vinden kan jo også have en indflydelse...mange roser bryder sig ikke om vind samtidig med frost.
Se eventuelt dette indlæg.
Roserne vinteren 2010/11
Vinteren 2010/11 har været hård. Jeg ved godt, at man siger barfrost er det værste, og denne vinter har budt på meget snedække, men alligevel er det gået hårdt ud over mange af mine dejlige roser.
Jeg har mange...langt over 200, og de må skøtte sig, jeg farer ikke rundt og dækker af.
Jeg prøver på rosensiderne at kommentere under hver enkelt, hvordan det er gået.
En overraskelse har været at de to flotte gule Korresia/Friesia er frosset meget tilbage...de er hverken engelske eller specielt sarte, så vidt jeg ved....men tværtimod to store flotte - næsten buske, en af de allerførste til at blomstre...men nok ikke i år. Jeg har reddet dem, tror jeg, men det er trist at se.
Selvfølgelig er Austin-roserne hårdt ramt. Det ved jeg jo godt. De ER sarte. En, der ikke har taget skade er den efterhånden kæmpestore Constance Spry - den holder.
Mine Renæssancer er også ramt, skønt de siges at være mere robuste....næææhh...
Buff Beaty, der var blevet så flot, er helt i bund, Cornelia ikke ramt, og de står næsten samme sted???
Rosen Cornelia - en moscatarose
Og så skal man ikke glemme, at jeg bor i den varmeste/mildeste zone i Danmark...
Nogle, der har klaret sig flot - uden at tage skade - er alle busk- og historiske roser. Det er en fornøjelse at se.
min rosenhæk bestående af denne stadig ukendte rose, er helt intakt.
For roser kan lide ler.
Clair Renæssance - alle 6 eksemplarer er frosset meget tilbage...helt ned til 20cm over jorden, og de var altså nået at blive 1,5-1,8m høje.
Hvordan er det gået hos jer??
tirsdag den 5. april 2011
Pot-maker
Man kan jo bare bruge et syltetøjsglas. Men når den kan fås i Netto for 30 kroner......Pot-makeren - der forvandler gamle aviser til fine plantepotter, der kan opløses i jorden, når det er tid at sætte de små nye ud.
Man kan undre sig over, at det kan gøres så billigt.....hmm...der står ikke, hvor den er fabrikeret.
mandag den 4. april 2011
Hyacinthimlen
Hvad i alverden er HYACINTHIMLEN???? Se ovenstående foto, og du er ikke i tvivl.
Hos en nærtboende blogger læste jeg om disse mange løg og blomster, og skrev en kommentar om at de godt måtte blomstre et andet sted på Nordfyn.
Og hvad skete? En mail indløb - jeg kunne tage, så mange jeg lystede.......jamen, er det ikk' himlen?
Og endnu engang BLOGLAND RULES-----
En stor tak til Farmer.... som , by the way fortæller spændende og realistisk om landbrug I DAG ...nogen ting går op for én, når man læser med, men nu skal der plantes...hvor skal hyacinthimlen ligge? Rent fysisk?
Et kæmpebed med alle disse duftende forårsbebudere i blandede farver?
Eller anbragt her og der efter farve?
Har I gode råd og tips, skriv endelig....
Det er sådan, man bliver inspireret.
En god aften i Bloghaven!
lørdag den 2. april 2011
Violen nåede det lige
Blomstrede de sidste dage i marts. I dag, hvor solen skinner mildt, er der mange, og duften er som vanlig.....SKØN MÅSKE DEN SKØNNESTE.
Hvilken duft synes du allerbedst om blandt blomsterne?
søndag den 27. marts 2011
Det stakkels tag
Nej, jeg viser ikke foto af elendigheden. Taget på mit hjemmegjorte drivhus strøg af her i vinter. Jeg har noget nyt thermo-plast liggende, men har skullet sparke mig selv lidt for at få det skiftet, men nu er der lissom ingen vej udenom, hvis jeg vil ha' drivhus.
Der overvejes, om det skal være i dag. Vejret er der ingen klager over, men energien er ikke lige til det.
Jeg kredser om tanken, måske....
Der synes at være mange oprydnings- og sæt-i-stand-projekter derude. Vinteren har hersket for længe. Og sneen barmhjertigt dækket det meste.
Nå, et par kopper kaffe vil sikkert sætte lidt fut i energien, og det er JO tidligt endnu.....
En rigtig god arbejdsom søndag til jer alle!
mandag den 21. marts 2011
Jeg er så glad for...
mine høns...de er så hjælpsomme....næsten mere end godt er. I dag var det jo dejligt vejr, og jeg gik ud i blomsterhaven for at kigge (læs: småluge) lidt på staudebede og deslige.
Glemte at lukke lågen....1) ikke godt, hundene KAN finde på at løbe sig en tur... og 2) samtlige høns med hane kom vandrende og gokkende ind i den nye spisesalon......gok-gooook - her er vel nok fint......
de fulgte mig trofast, hver gang jeg rev en tot ukrudt - mest "dræbergræs" var de på pletten og skrabede efter smådyr...desværre er deres førsteprioritet ikke f.eks. den lille pastinakspire på ovenstående.
Pastinakker gror vildt i vejkanten heromkring ----og de kaster frø i tusindvis---ind i min have.
De er ret smukke, når de blomstrer, men ikke i de mængder, de har tænkt sig!!
Her er damerne i fuld gang i det lyserøde bed...det er endnu kaos, det er på tide at få de visne stængler væk.
Men de skraber på livet løs --og klatter også lige lidt. Det gøder ...men ikke for meget, for hønsemøg er stærk gødning. (meget kvælstofholdig)
Men ikke nok med at hønerne kræver lidt opmærksomhed, Lillehunden er gået med ud - og hun vil lege med bold....tror hun er en retriever, kaste - hente - kaste - hente - kaste----h...
Fuldstændig ligeglad med hønsene, der ind imellem flakser rundt, når hun kommer drønende efter sin elskede bold. - Keder mig??? Nej, ikke her.
På billeder kan man rigtig se, hvor sneen har været hård mod græsset. Jeg har en skummel plan om at få det helt væk...men noget andet skal jo i stedet, gange man kan gå på, det kan ikke være bede, det hele.
Det koster jo....og samtidig venter jeg på opgravning til ny kloak, det er stadig ikke sket.
Det hele skal muligvis omlægges helt og aldeles.
Jeg glæder mig over mine krokus
de små gul/brune
de lyserøde, der minder om Tidløs
de store gule...de larmer lidt, me jeg holder meget af dem
de lyslilla, jeg har smidt her og der i græsset
de mørklilla, meget store - har jeg det lidt sværere med...de må hen et sted og stå i mængder,tror jeg.
Men lige nu er der påskeklokker på vej...denne har jeg selv sået, eller rettere flyttet fra jorden under moderplanten og hen et andet sted og hæget om den...den blomstrede første gang sidste år, og i år er den længst fremme af dem alle. Jeg har været rundt og klippe de grimme svampbefængte blade af dem .
Snart kan jeg få fine buketter - det er så smukt!
Abonner på:
Opslag (Atom)





