de blå-gule

hilsen til mine svenske venner

Nu blomstrer cikorie og pastinak i grøften

Små balletdamer

Denne fuchsia er vinterhårdfør.
Navn Fuchsia Magellanica "Alba".
Alba betyder hvid, men den er sart lyserød.

De sidste par år har buskene stået vinteren over og fortsat væksten, men denne vinter frøs de ned.

Spændt var jeg, men de skyder nedefra med de fineste lange skud og lige nu er buskene vel allerede en 80-90 cm høje.

Blomsterne er ikke så store og prangende som de andre typer, men endda meget yndige.

Den fås også i mørke røde farver, her er det

"Versicolor"

I Danmark kaldes de også "Havefuchsia".

De røde farver

En aftenstund - lyset falder ind fra det høje hegn mod nordvest - se disse røde - rølliker, liljer, sporebaldrian og den dejlige rose "Nostalgi" - den er lidt senere end andre i udspring her hos mig, men....

den vil jeg ikke undvære - se, hvor det flødefarvede lyser i aftenlyset...

Den får masser af blomster og står her i Det røde Bed...det varede lidt, inden jeg syntes, det var nødvendigt med et rødt bed - jeg havde et hvidt og et pink, et lille med gule/ferskenfarvede roser og dagliljer - men rødt...

meget dramatisk med den røde lilje...

Sådan kan Nostalgi også se ud....

Austin-rosen Tess d'Ueberville

og Santana, hegnet segner snart under vægten...

Morten Korch i rosenskikkelse

En moderne rose, jeg mener, den er lavet på en af de nordfynske rosenplanteskoler/gartnerier i nærheden af Bogense. Jeg plantede den sidste forår, den blev ikke rigtigt til så meget, men i år har den taget revanche.
Den har et meget lyst løv - fine blanke blade og blomsterne taler for sig selv.
Duften er der slet ikke noget folkekomedie over, den er ypperlig, måske bare det lidt misvisende navn for at ære en kendt fynbo. Jeg synes, den kommer op på siden af renæssance- eller måske endda de engelske roser.
Jeg har planer om at lave gårdspladsens bede om til rosenhave med enkelte løgplanter og stauder. Som nu er det et forsøg på opdelte krydderurtebede - et bed med urter for fordøjelse, et med antiseptiske osv - altså tematisk, og så roser blandet ind i det.
Et bed har også mange af de urter og blomster tilegnet Jomfru Maria - og det første år så det fint ud.
MEN - de får så meget lys, at de er blevet megahøje, og jeg synes ikke, det er til at styre OG hvad vigtigere er - det ser ikke kønt ud. Så de høje, ustyrlige urter som baldrian, malurt og balsam væk - også kamillen, som sår sig som en vanvittig vil jeg flytte.
Jeg har en yndig lille Romersk malurt, som jeg havde sat som en lille hæk......oooh den er over det hele nu. Den sender udløbere ud overalt! Men den er yndig - og også den er blevet stor - altså høj.
Så det kræver lidt tid ved tegnebrættet, er jeg bange for.

Majestæten

Når øjet fanger den - den blå kæmpestore Ridderspore - Delphinium - så imponeres man. Det er som om alle mine stauder - og egentlig også roserne er gået helt grassat i år - de er så høje som aldrig før.
Jeg har to riddersporer - i hver sin blå farve, den anden med et hvidt øje, og jeg holder meget af dem.
Da jeg var barn, fandtes de også i min verden, i farmors og farfars dejlige have - den have, jeg måske ubevidst og også bevidst forsøger at genskabe, hver gang, jeg får fingrene i en ny have.
Det er da blevet til nogle gange efterhånden. Hver gang, jeg er flyttet, efterlader jeg lidt af mit hjerte hos blomsterne dér. Da jeg kom hertil, havde jeg imidlertid potter og poser med stauder og løg og en enkelt riose eller fem....og det er dejligt at vide dem i haven nu.
Riddersporen har faktisk stået i mine bedsteforældres have engang - gjorde turen til min søster, som ikke er havegal, og så kom den til mig....har fulgt mig i nogle haver efterhånden - og det er godt at vide den er med.
Planen er at få et par mere, så de står 2-3 forskellige blå farver ved siden af hinanden.

En anden have - en anden tid..

For 5 år siden boede jeg på Strynø - havde et hvidt murermesterhus ved en dam og en dejlig have. Mange gode siddepladser - på bænken var der morgensol og helt ugenert...
Også her havde jeg gravet ud til bede i et græshelvede....den var ved at være, som jeg ville ha' den.

hybenroser langs et skel...store træer..

udsigt over dammen og ud til det store vand - mod Ærø

Nå, men så flyttede jeg...heldigvis har man minder om en dejlig have med sig altid.

Rosen hedder Morten Korch - og er jo én af mange mange - i forgårs var jeg så heldig at få besøg af en medblogger med familie - og de forstod at påskønne roser, lige så meget som jeg selv. Det var dejligt at gå en runde og "præsentere".

Troede ikke, den havde overlevet, clematis'en - det er en Warszawska Nike - og rosen er Aloha, de klæder hinanden godt, synes jeg.

Læste i går i mit blad "Haven" at der nu er lavet en doktorafhandling om kunsten at sætte farver sammen i haven..jeg er ikke sikker på at den store gule selvsåede natlys ville finde nåde...men måske nok Nike og Aloha? - Sikkert også "Rosy Border" og lavendlerne -
Rosy Border har overrasket mig. Den er fra Poulsen, og jeg købte den på tilbud, tænkte at den skulle ha' en chance - og i år er den rigtig fin!

Nu er baldrian'en så høj, at den snart lægger sig, så jeg er bange for den må skæres ned, så den ikke sår sig på hele gårdspladsen.
Nu er jeg snart ved at have taget fotos af alle mine roser, de er lagt ind her

Hilsen fra Clair

og alle de andre - de er på toppen lige nu...det bli'r ikke bedre!

Lichtkönigin Lucia

Vildnis???

Her ser I et vildnis...forrest til venstre er det kirsebærlaurbær, den trænger til at beskæres. Den er flot, den dufter dejligt, når den blomstrer, men den gror vildt og voldsomt.
Bag den står en benved, den ses ikke, for den er besat af 2 kaprifolier, der danner krone og er på vej ind på det stativ, jeg har makket sammen på terrassen. En højrød fantastisk Poulsen-rose - That's Jazz - klarer sig stadig, den vokser bare i højden. Jeg har et sted læst, at den var tænkt som en renæssancerose, men viste sig at blive for høj...men smuk er den. Det grønne på vej op i stativet er en Akebia - en forårsblomstrende klatreplante - blomster er brune og dufter helt fantastisk på et tidspunkt, hvor ikke så meget andet blomstrer -MEN den skal virkelig holdes i meget kort snor.
Stativet, som er en tidligere pavillion rummer også en clematis montana Rubens og en vin samt rosen Constance Spry. Og en kiwi - den vokser, men giver vist ikke noget i år.

Jeg regner med allerede næste år at have en grøn hule med kølighed - min terrasse kan blive så varm, at jeg slet ikke kan holde ud at sidde der. Men jeg planlægger et duftparadis - lige nu er det kaprifolier og rose - tildligere clematis og som det første akebia.
Jeg håber ikke, jeg har for mange klatrere, der ender med at tage livet af hinanden.....

hvis man lige lægger hovedet på skrå ses her Constance ...med clematis indover..