torsdag den 8. juli 2010
Morten Korch i rosenskikkelse
En moderne rose, jeg mener, den er lavet på en af de nordfynske rosenplanteskoler/gartnerier i nærheden af Bogense. Jeg plantede den sidste forår, den blev ikke rigtigt til så meget, men i år har den taget revanche.
Den har et meget lyst løv - fine blanke blade og blomsterne taler for sig selv.
Duften er der slet ikke noget folkekomedie over, den er ypperlig, måske bare det lidt misvisende navn for at ære en kendt fynbo. Jeg synes, den kommer op på siden af renæssance- eller måske endda de engelske roser.
Jeg har planer om at lave gårdspladsens bede om til rosenhave med enkelte løgplanter og stauder. Som nu er det et forsøg på opdelte krydderurtebede - et bed med urter for fordøjelse, et med antiseptiske osv - altså tematisk, og så roser blandet ind i det.
Et bed har også mange af de urter og blomster tilegnet Jomfru Maria - og det første år så det fint ud.
MEN - de får så meget lys, at de er blevet megahøje, og jeg synes ikke, det er til at styre OG hvad vigtigere er - det ser ikke kønt ud. Så de høje, ustyrlige urter som baldrian, malurt og balsam væk - også kamillen, som sår sig som en vanvittig vil jeg flytte.
Jeg har en yndig lille Romersk malurt, som jeg havde sat som en lille hæk......oooh den er over det hele nu. Den sender udløbere ud overalt! Men den er yndig - og også den er blevet stor - altså høj.
Så det kræver lidt tid ved tegnebrættet, er jeg bange for.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Velkommen hjem! Morten Korch er bare yndig, elsker den sarte farve.
SvarSletBlev selv i går af haven, begavet med den finest udsprungne rose. Aner jo ikke hvad den (de) hedder, men jeg blev glad!
Tag billede - eller jeg kommer med leksikonet og syner den :-)
SvarSletJa, man må sige er der engelsk stil over den rose. Den ser meget smuk ud. :)
SvarSlet