tirsdag den 6. juli 2010

Majestæten

Når øjet fanger den - den blå kæmpestore Ridderspore - Delphinium - så imponeres man. Det er som om alle mine stauder - og egentlig også roserne er gået helt grassat i år - de er så høje som aldrig før.
Jeg har to riddersporer - i hver sin blå farve, den anden med et hvidt øje, og jeg holder meget af dem.
Da jeg var barn, fandtes de også i min verden, i farmors og farfars dejlige have - den have, jeg måske ubevidst og også bevidst forsøger at genskabe, hver gang, jeg får fingrene i en ny have.
Det er da blevet til nogle gange efterhånden. Hver gang, jeg er flyttet, efterlader jeg lidt af mit hjerte hos blomsterne dér. Da jeg kom hertil, havde jeg imidlertid potter og poser med stauder og løg og en enkelt riose eller fem....og det er dejligt at vide dem i haven nu.
Riddersporen har faktisk stået i mine bedsteforældres have engang - gjorde turen til min søster, som ikke er havegal, og så kom den til mig....har fulgt mig i nogle haver efterhånden - og det er godt at vide den er med.
Planen er at få et par mere, så de står 2-3 forskellige blå farver ved siden af hinanden.

2 kommentarer:

  1. De er så flotte, riddersporene. Jeg købte nogle planter i min tidligere have, men i løbet af få dage var de ædt og pist forsvundet (mon ikke sneglene kan lide dem?)... Jeg håber, at de holder bedre hos dig... ;-)

    SvarSlet
  2. Riddersporene er fantastisk lige nu står de fantastisk smukt nede ved Hjarbæk kro i deres gårdhave....fantastisk syn med fjorden som baggrund.

    SvarSlet