Tid for frøsamling

Mange løvemund har frø nu, de blomstrer stadig, og klipper man dem lidt ned, skyder de og forgrener sig. Mine opfører sig som stauder, der kommer år efter år. Jeg har røde, gule og hvide.


Digitalis er klar med massevis af frø - den bør sås nu og overvintres måske lidt tildækket, men sådan opfører den sig jo ikke i naturen, den sår sig og dukker op de særeste steder.


Og det varer heller ikke længe, før valmuerne, som Manna også har er parat. Gå ud og se efter selv, hvad du har.
Hos Manna kan du få sibirisk iris, en meget sød forårsiris.

Det er en sjov måde at få flere planter. At skabe nyt liv.

Hortensiagården

Så smukt der er derude. I gården langs med den tidligere stald, hvor nu butikken bor. Hortensiaen er for alvor ved at springe ud, den fremviser alle mulige farver mellem rosa og lyseblå, og det skal den have lov til at blive ved med. Så en gang om året eller hvert andet år får den et skvæt aluminiumssulfat i form af "Farv mig blå" fra Matas. Så bliver den sådan lidt midt imellem, og det er just det dejlige ved den, som H.C. Andersen ville ha' sagt.

Ja, så megen skønhed for os til at tie ind imellem.

Her er den igen - den gode lille ven, svirrefluen

Husk, hvis I tørrer hortensia - de skal sættes ind i en vase med vand, derefter, når vandet er drukket, skal de bare blive stående et mørk sted, så beholder de farven.

En sælsom dans.

En sælsom tranedans foregår i rosenbedet for tiden. Det er hvidløgene fra sidste år, der fik lov at stå for at kunne holde bladlusene borte fra mine roser....hmmm...det vidste de ikke, de skulle. Men nu træder de dansen og nikker høfligt mod hinanden som underlige fuglelignende væsner.
Med tiden falder de små løg i knoppen til jorden og næste år har vi nye små hvidløg.
Nogle vil jeg nok flytte hen et andet sted.


Jeg kunne ikke forstå hvad bondemanden skulle med sin store mejetærsker forleden dag...men se -
det er høsttid somme steder på de lette nordfynske jorder.

I år har jeg set alle 4 kornsorter lige i omegnen, samt (selvfølgelig) raps og så majs. Men det var dejligt at gå langs en havremark, det har jeg ikke prøvet i årevis. Rug ser man heller ikke så ofte. Men det glæder mig at "bygørkenernes" tid tilsyneladende er forbi. Det kunne være lidt trivielt i længden - for ikke at tale om den stakkels jord, der blev udpint af stadig at have samme afgrøde.

Purløgene i kanten af samme bed står også på spring for at få kastet de små sorte frø ud i verden og formere sig og blive talrige på jord. De bliver klippet ned om et øjeblik, så skyder de nye friske skud fra bunden igen. Har altså frø af purløg, men det letteste er at købe en lille plante og dele den, så vil den hurtigt brede sig.


En delikat krydderurt mere - spansk kørvel eller sødskærm med den dejlige duft og de anis-smagende frø. Den er vild med at så sig. Jeg har den. Den har blomster i hvide skærme ret tidligt på sæsonen, og løvet smager af anis.

Kun en tåbe frygter ikke HAVEN.

Lavendels meterhøje mælder

Udskift Haven med Havet - forestil jer det udtalt med mørk mandig formanende gravrøst tilbage i ...ja for nogen år siden, dengang, da man heller ikke måtte bade før en time efter man havde spist, og hvor kunne man da rende rundt og plage og kigge på ur. Sådan har vi jo mor samfund til at passe på os...

En mindre haveinteresseret ven af familien brugte det andet udtryk, for han var ærlig talt led og ked af at blive udkommanderet til at slå græs, luge , rive bede og ikke mindst perlesten hver evig eneste lørdag formiddag gennem hele sin udslagne barndom - et hoveriarbejde, der skam fortsatte efter et par lykkelige studieår, for da gik han hen og giftede sig med en prægtig kone fra landet, og hun holdt fast i lørdagstraditionerne....så kunne han ordne haven om formiddagen og om eftermiddagen vaske bilen, mens hun gjorde rent og vaskede tøj.

Jeg kom til at tænke på ham, da jeg gik i gang i det nye jordstykke, kaldet kolonihaven, for den sidste tid havde mælderne/den hvidmelede gåsefod og kamillen haf frit spil. Og jeg skal da lige love for, at de havde spillet. Meterhøje var mælderne. Kamillen også temmelig høj og talrig. Og duftende, det var da formildende. Mælder er spiselige, som spinat uden oxalsyre, men jeg må tilstå at jeg ikke kunne spise mig ud af problemet. Heller ikke med hønsenes hjælp.

en solsikke fra hegnet ind mod bondens majs er ved at springe ud

Her måtte arbejdes. Knofedt. Dejligt med nogle nætters regn, for så kunne de lettere hives op af jorden. Her er virkelig tale om håndlugning, ja hele kroppen måtte lægges i - hiv ohøj.
Jeg satte tid af den sidste uge hver formiddag et par timers meget hårdt arbejde, og blev færdig i går. Jeg går varmt ind for kompostbunker og kompostering, men her var nu for meget. Hvad gør man så?

der dukker efterhånden noget frem, når mælderne er væk

Ja, jeg går varmt ind for jorddække, og så længe krapylet ikke har dannet frø, ser jeg intet problem i at lægge det på gangene og i bedene. Det gør at jorden ikke så nemt tørrer ud, og det giver gode muligheder for nyttigt småkravl at kunne leve der.

mariehønelarvepuppe

Jeg kunne også mærke at den jord der havde været dækket af ukrudt, var mere fugtig end den nylugede. At I ved det.
Min bedste opdagelse var for år tilbage, da jeg læste at en økologisk have have godt af jorddække OG ikke skulle graves, for så ødelagde man den fine struktur og mikroklimaet i jorden!

duftlupin, dejlig plante, der giver kvælstof til jorden og dufter. Har frø af den.

Visse planter er gode til at tilføre jorden et vigtigt næringsstof - kvælstof. Det er f.eks. ærter, bønner, lupiner, lucerne og flere andre. -De danner nogle udvækster på rødderne, og de kan "pløjes" ned i jorden i stedet for at smides væk, når de er visne. Så kan man næste år dyrke mere krævende planter, hvor de har vokset - f.eks. kål.

Sådan er det så viseligt indrettet. Det derude.

Lavendlerne-lige nu.

Engang først på året fik jeg den vanvittige ide at gå ud og indsamle lavendelfrø fra de tilbageblevne frøstande fra sidste år. Også en overvintrende sommerfuglelavendel den stod i udestuen, fik jeg pelset. Det var tålmodighedsarbejde at sidde og udtage de bittesmå frø og lægge i to forskellige skåle, for senere at så, komme i køleskabet, tage ud og sætte på det varme badeværelsesgulv ...en laang historie, men i april kom de så ud i det nye jordstykke i fine rækker.

De er vokset pænt, trods varme og tørke. Jeg vandede lidt i begyndelsen, til de havde fået fæste.
Der er stor forskel på størrelsen, enkelte af dem blomstrer nu.

Det er skønt at se, og dejligt, når jeg nu havde gjort mig så store anstrengelser.
Sommerfuglelavendlen er også i blomst, det er ekstra dejligt, når man betænker hvad slige planter koster, det glæder en gnier-sjæl!

MEN

Ved de lavendler jeg har på gårdspladsen er der i perlestenene spiret mange nye planter frem, helt af sig selv, uden ophold i køleskab og på badeværelsesgulv. Jeg har gravet mere end 50 op og sat i jorden, og her i går var der endnu nogle at høste. Det må vel nok siges at være -metoden.

sidde stille - intet gøre - foråret kommer - og lavendlen gror

Det skal siges at man ikke skal være alt for ivrig i sin lugning omkring planten, så luger man de små nye op og væk i sin iver efter en pletfri have.

En heldig alliance

Jordbær, ribs, solbær, og blandingsbærrene fra "Biva"(blanding mellem solbær og stikelsbær)
giver en skøn marmelade eller en fantastisk rødgrød med fløde -så flere af den slags planter!

Jordbær laver jo selv nye planter ved at sende lange snore ud med en ny plante for enden ...lad den lille ny få rødder og plante den så over i et nyt bed heJeg r sidst på sommeren. Ja, jeg satte såmænd nye her i år i april, og de har givet bær i sommer! Hvis maner snedig, så sørger man får at have både tidlige og sene sorter, så sæsonen forlænges.

Solbær og Bivabær kan formeres ved at sætte stiklinger - og her er der det vinterstiklinger. De sættes, når sæsonen er slut, når planten er gået i vinterhvile, og før frosten kommer.
Jeg tager en pæn gren - ikke for tynd og sætter den ned i jorden i en dyb rende, sæt gerne flere, der skal ikke stikke ret meget op over jorden, så tørrer den lettere ud. Det er fra de små bladknopper, de nye rødder udvikler sig. De står vinteren over og nåste sommer, plantes så ud om efteråret på deres blivende sted. Det er en meget nem metode, de nye planter bliver kloneraf moderplanten, så vælg enrigtig frugtbar busk!
Ribs og stikkelsbær laves på samme måde.
Det gælder en lang række buske, forsythia, uægte jasmin - man kan prøve sig lidt frem.

Vil man have flere hindbær, kan buskene nemt deles, de skyder jo mange nye skud hvert år.

Især med hindbær skal man af og til forny planterne, af hensyn til sygdom.

På frøsiden: Manna har frø af gyldenlak, stokroser i to farver, kæmpevalmue, den sidste har jeg også i en lyserød, Mannas er mørkere i farven.

Migrænens overmand

Denne Matrem, som ligner en kamille, men har en helt anden duft - nærmest krysantemum-agtig, er kendt for at kunne hjælpe mod migræne. Det er de friske blade, man skal spise dem hver dag - f.eks. som salatblade i en sandwich, så hjælper det. Eller man kan lave en te af dem. Det er da værd at prøve. Ikke at jeg har kunnet overbevise min slet-ikke-have-og-natur-interesserede skeptiske lillesøster, men sådan er der så meget. Rådet er hermed givet videre. Har frø af den.


Fingerbølblomst eller Digitalis er stor, smuk og giftig. Husk det. Den er to-årig, det første år kommer der en bladroset, det andet år blomstrer den - og kaster villigt frø rundt omkring sig i haven. Den kan dukke op de mærkeligste steder.
Den anvendes stadig i visse former for hjertemedicin - digitalis-dråber.Losarinas mor har den. Og jeg selv har også nogle.


Her har vi den - et storkenæb - efter blomstring. Man kan forstå navnet.
Men denne hedder her hos mig "Dræbergeranium" idet den er i stand til at overtromle langt mindre livskraftige småplanter. Dækker et stort stykke jord på ingen tid. Sår sig og sender nye planter videre. Dens navn er Geranium macrorrhizum, den har en flot pink farve, den er tidligt fremme og har en besynderlig duft. Ikke ubehagelig, men...sær.
Har frø af den og den søde rosa storkenæb "Rose Clair".