De bli'r ved og ved..

De rødeste røde rønnebær.

Matrem kan gro alle steder.

god mod migræne.

denne blå skønhed er også en helt ustyrlighed.

Jeg mener den hedder kantbæger.

Sensommerrod

tomater og rose i sensommerrod

en af de frie fugle - sår sig overalt

denne merian ville stå her

!

-syltning og diverse

En gudbenådet "sylter" - kig ind til Janne i Alsace og se hvad hun har foretaget sig de sidste par dage.

Tomathøst og frø

 

Når tomaterne høstes, så tag frø af de bedste.

Har du ingen "bedste", så tig nogen et sted.

 

De orange stammer fra en blandet bakke fra Netto for år tilbage. 4.

Og de holder stilen fint.

Velsmag, sødme og mange i hver klase.

 

Jeg har i farten glemt navnet, men de yder godt.

Frøene lægges på et kaffefilter, det værste væde og snask 

tørres væk, og der kan de fint ligge og vente,

evt. i en pose - til de skal sås i februar/marts, 

og  vindueskarme og udestue igen bliver fyldt.

Husk - man behøver ikke et drivhus for at dyrke tomater.

De første løg

er på hylderne i butikkerne.
Det siges at i hvert fald tulipaner har godt af at komme tidligt i jorden for rigtig at kunne nå at vokse sig store og stærke.
Det har ikke anfægtet mig. I november er de altid på tilbud.
Så med mindre man er ude efter nogen helt specielle, kan det betale sig at vente.

Tænk også på at få nogle holdbare. Nogle der står på stedet i mange år.
Det gør f.eks. de gammelkendte Appeldorn tulipaner, mange af de liljeblomstrende og også de botaniske og andre af de små sorter.

De nye og meget specielle skal man ikke regne med mere end et -to år.

Den røde kløvers velsignelser

Hvor jeg bor, er landet mange steder inddæmmet - som Lammefjord eller de hollandske marker - og det gør, at der må være kanaler her og der. En af dem ses her. Den løber lige ud til Slusemøllen, som i dag er lavet om til sommerhus. I stedet er der en anden sluseordning, der åbner og lukker efter vandstand og behov. Jorden er det næsten rent sand, og når man går tur langs markvejene, ligger der skaller og sneglehuse fra "gamle dage".

Tænk, når man i 1700-tallet skulle til kirke (og det skulle man jo), sejlede man....over mod Kørup, i dag en herregård, men dengang også omfattende en katedral næsten så stor som Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke.

Underligt, men sandt.

Det var rødkløveren...jeg har nævnt det før - den giver en vidunderlig the - saml den på steder, hvor der ikke er meget trafik, tør den og brug den i vinterens urtethe'er. Kender du et godt sted, så tag frø af den og så den hist og her..til glæde for alle.

Rødkløvermark.

Og så giver kløver noget kvælstof tilbage til jorden, alt i alt er den et godt bekendtskab.

En hybenkradser

Laaangt ude af vores markvej er der en lille sø - nærmest et vandhul - omgivet af forskellig beplantning. Der er havtorn, egetræer og hyld i skøn blanding, og så er der - klitroser! Jeg har nuppet et par skud, og nu begynder de at brede sig her hos mig, de har søde hvide blomster og så har de sorte hyben.
Og dem kan man tilsætte en flaske Brøndum eller vodka og lade stå til jul, så er den hjemme.
Kradseren. Ikke at den er spor krads, den smager sødt og dejligt, gør den.
Klitrosen - rosa pimpinellifolia - mener jeg, den hedder, er en meget hårdfør rose, gror på den magreste jord - vel deraf navnet. Breder sig ved rodskud, men ikke nær så meget som hybenrosen, rosa rogusa, der ikke bør plantes, da den breder sig for meget, på bekostning af de "indfødte" arter. Den er jo i stand til at lade sine hyben føre med havet, og "gå i land" på andre kyster der så pludselig er invaderet af hybenroser - deraf tilnavnet invasiv.
Nå, jeg elsker nu hybenroser. Røde eller sorte hyben.