fredag den 12. februar 2010

De røde, de gule og de stribede

 
Golden Burpes

Jeg nævnte de gule rødbeder - kunne passende kaldes gulbeder -
her er en sort, der er god, den har jeg prøvet før.
Det er en gammel sort fra midt i 1800-tallet - slet ikke noget nymodens....

Jeg har lånt billedet her
det er ikke nødvendigt at indforskrive frø fra udlandet.



den rød/hvide sort Chioggio - fører de også.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en forening, der 
gør et stort arbejde for at bevare gamle gennemprøvede sorter -

Hvorfor skal man bevare de gamle sorter?
Laves der ikke et stort arbejde med at fremelske nye
og pålidelige sorter?


 vintergulerødder og alm. cylinderformede rødbeder

Ja...eller tja...
Mange nye sorter er for så vidt fine nok. Der er fremelsket de 
såkaldte F1 frø - altid førsteklasses og éns materiale...
problemet er bare, at man ikke kan være sikker på at få lige så fine efterkommere...
(se Meretes kommentar)
det nytter ikke meget at forsøge at indsamle frø til næste års såning.
Så hvis man synes om recycling og hele ideen om selv at 
kunne "holde hus", må man høste sine egne frø. 
OG bytte/få sig til nye.
Måske gennem denne blog??

Nye frø i år


Har flere gange handlet med svenske Impecta.
De har mange spændende frøsorter.
Og sender gerne et katalog.
Jeg høster selvfølgelig selv frø, men nogen gange skal der nyt til.
Som her:

Rødbeder i andre farver end den røde.
Jeg synes ikke de egner sig til syltning, de er lidt mere bløde i konsistensen, men som tilbehør og revne rå er de fine.
Den ene er gul, den anden rød med hvide striber - meget festlige.
Så har jeg bestilt nye bladbeder - jeg tror egentlig at mine har sået sig selv, men nu er jeg sikker på at have dem. Sorten hedder "Bright Lights" og har de mest strålende røde, gule, orange, hvide farver - altså stilkene. De kan både bruges som salat, spinat og stænglerne ser fantastiske ud i fx wokretter.

torsdag den 11. februar 2010

Hvad man dog kan få for 60 kr.!

 

På en tur til  - af alle steder - Bilka forleden, opdagede jeg denne-
jeg skulle selvfølgelig ud at snuse lidt i havecentret, og der stod de.
Små trækasser med inskription, til at sætte de grimme grønne spirekasser ned i....
troede jeg.
60 kr kostede den, og den kunne jo bruges næste år....


 

så fik jeg øje på, at den var forsynet med frø - indeni -

krydderurter

  

og vel hjemme -
sandelig både plastindsats og låg,
jord,
6 forskellige krydderurter
OG små planteskilte!!

Se at komme ud efter én også, havevenner!

tirsdag den 9. februar 2010

Ventetid...

 

I genbrugsen fandt jeg en ny og ubrugt havedagbog...
troede jeg.
Indtil jeg nåede maj måned - her var prentet med et ældre menneskes håndskrift
"sat Porer - 170"
det ramte lige i hjertekulen, 
skriften, der lignede min mors
stavningen,
antal - 170 porrer - uhm...
og jeg længtes pludselig endnu mere
efter det forjættede forår...


forsiden - bogen er god at tage notater i  og har samtidig mange gode oplysninger.
Den kostede 6 kroner.




den her kan også bruges 79 kr. fås i de fleste boghandler,
og så kan man læse, hvornor solen står op og om fugle og deres vaner



endnu en genbrugsbog,
de kan godt bruges i flere år, så kan man skrive med forskellig farve skrift
og sammenligne år for år.
Kan se at jeg sidste år satte kartofler til spiring den 13. februar.



jeg har været ude at shoppe lidt frø
til venstre kanelbasilikum, den kan godt sås nu.
Den runde gule squash er vældig god, havde den sidste år, og den ligner den aflange gule i smagen, men altid sjovt med lidt forandring.
Men havedagbog - er altså en superide.

lørdag den 6. februar 2010

Det er nu

mirabeller

Det er lige nu, du skal ud i haven eller hegn og krat og skære nogle grene til drivning. Meget mere end en lille uge går der ikke, før de er i blomst eller blade.

 
forsythia eller vårguld, som den hedder på dansk 

Mange forskellige kan bruges - syren, poppel - tag efter dem, hvor knopperne ser store ud, så lykkes det som regel.

 
det er nu, vi behøver dem, blomsterne
de varsler forårets komme
omend det er svært at tro når man kigger ud
eller bevæger sig ud i det.



æbleplantagen hos naboen venter bare.... 

 

torsdag den 4. februar 2010

Lav en potager.

 

og hva' er så det?
Simpelt hen en køkkenhave med blomster og grønsager blandet dekorativt ind imellem hinanden-
Prøv at google ordet potager (udtales potagér), og du vil se en mængde spændende og flotte eksempler.

Man kan også blande mørke og lyse salater, bladbeder i forskellige farver,
sætte de småblomstrede tagetes (af nogle kaldet appelsintagetes) som afgrænsning.
Tagetes er godt med jordtræthed og nematoder, så man slår to fluer med et smæk så at sige.


man kan finde planer til inspiration på nettet
 

hegne ind med smukt hegn eller pileflet - så holder man høns og andre ude.

  
Bladbeder fås i mange farver, de smager godt, kan bruges i bl.a. salater, som stuvning og i wokmad.
Morgenfruer kan også bruges i mad.


Honningurt - bierne elsker den!
Den er en såkaldt grøngødskningsplante, kan sås og hakkes eller fræses ned.
Men smuk er den da også.
 


Nu behøver man ikke råde over hundredvis af m2 - en potager kan laves på mindre plads:

 

og hvorfor ikke bruge denne måned til at lave plantegninger over sommerens potager?

tirsdag den 2. februar 2010

Forandring fryder.....????

 

Sjovt at arbejde med ny skabelon  - men måske bliver det for overlæsset..
Det dér med "Less is more" har vist aldrig lige været mig.
Giv gerne jeres besyv med!