lørdag den 4. juni 2011

Når haven ikke er nok.....



Blogpause bliver her nok.
Min søn er død - æret være hans minde-
aldrig bliver livet det samme.
Røde roser skal der på kisten -måske en gul.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal magte at gå videre.

12 kommentarer:

  1. Det gør mig frygteligt ondt at høre - det er det værste mareridt man kan tænke sig.

    Sender dig en masse varme tanker

    SvarSlet
  2. Kære Lavendel. Det gør mig meget ondt at læse om dit tab. Døden kan være så uretfærdig og ikke til at forstå. At komme ud og rode i jorden eller bare betragte blomsterne kan være god terapi. Jeg håber, du kommer videre en dag, hvor svært det end synes. Men det tager den tid, det tager. Håber du har god støtte omkring dig.
    Kærlige tanker fra Anette

    SvarSlet
  3. Min dybeste medfølelse.

    SvarSlet
  4. Åh hvor trist, føler med dig.
    Kærlige tanker
    Lisbeth

    SvarSlet
  5. Min dybeste medfølelse. Jeg håber du har mennesker omkring dig som kan støtte dig.
    Gitte

    SvarSlet
  6. Du har også min dybeste medfølelse. Det er noget af det værste, som kan ske, at ens børn dør. Jeg håber også, at der er nogen omkring, som kan støtte dig i denne svære tid.
    Kærlige tanker
    Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  7. Det gør mig helt forfærdelig ondt for dig. Dine ord har summet i mit hovede hele dagen, så selv om jeg ikke kender dig, ville jeg alligevel lige skrive.
    Jeg håber også at du har nogle gode mennesker omkring dig som kan støtte dig.
    Kærlig hilsen Hanne

    SvarSlet
  8. Søde Lavendel. Det er det forfærdeligste, et menneske kan opleve, og vi har ingen trøstende ord til dig.

    Kan vi gøre noget for dig ?

    Jeg tænker på dig !!

    Knus.

    SvarSlet
  9. Det gør mig frygtligt ondt at høre. Det er ikke meningen, at forældre skal overleve deres børn, og jeg kan ikke forestille mig noget mere forfærdeligt.

    Du hat min dybeste medfølelse.

    Knus
    Signe

    SvarSlet
  10. Det gør mig godt at læse hilsner fra jer, skal I vide!!!

    SvarSlet
  11. Det var da forfærdeligt.... Vidste næsten ikke, hvad jeg skulle tænke, da jeg læste det. Det gør mig virkelig ondt.

    Kh. marlene

    SvarSlet