I weekenden har jeg holdt "Blogtræf" her på Lavendelgården. Det er fantastisk at møde andre, men ved, deler éns interesser - i dette tilfælde var vi fælles om : have, håndarbejde, kreative sysler af alle slags, samlere af gamle spændende ting og møbler - ja, jeg kunne blive ved.
At vi så også har kemi til at kunne være sammen i fred og ro i 24 timer er en gave.
Foruden at spise og snakke gik vi til stranden og i haven.
Her blev der gravet op - for er det ikke den bedste glæde at kunne dele ud af sin overflod? At kunne begejstre andre for det, man har drevet frem af jorden?
Årstiden er måske ikke den bedste, men jeg håber inderligt at de små vækster må gro i Jylland og på Sjælland og blive store og livskraftige.
Rosen på fotoet er jo denne
Som I kan se i det gamle indlæg, tror jeg at vide navnet....men...det er ikke den -Reine des Centfeuilles- dertil er bladene for lysegrønne...fotoet er fra sidste år, da syntes jeg, de var mere mørke/grågrønne, men i år er de altså lysegrønne.
Måske et spørgsmål om gødskning?
Men jeg vil forske videre - endelig er det slet ikke sikkert, den har et navn.
Sikkert er det:
Den stammer fra Strynø fra min gamle nabo. En af hans forfædre var kaptajn og hjemførte den fra England engang omkring 1900 eller før. Så historien er sjov. Nu gro den på Nordfyn og snart i København og i Jylland. Den er fantastisk til at sprede sig og står med de smukkeste blomster først på sommeren.
Så jeg er glad for at kunne dele ud af den.
Så vil jeg også sige hjerteligt velkommen til de nye læsere, der er kommet til. Jeg er taknemmelig - og hvor er det dejligt at kunne være fælles om haverne og blomsterne.
Det lyder som om I har haft det dejligt sammen.
SvarSletOg du har ret,det er sjovt at dele og at få aflægere fra andre.
Det har jeg selv prøvet. Også er jeg så heldig at når nogen skal af med noget i sin have, så spørg de mig først om det er noget jeg kan bruge.
De ved jeg har plads til en masse...:-o)
Hej fra Lisbeth
Så koselig å treffes slik:) Og det er gøy både å dele med andre og få av andre, slik får plantene også en liten historie:)Og det er jo hyggelig:) Klem
SvarSlet