mandag den 24. maj 2010

Duftende rhododendron - azaleaer

For nogle år siden forelskede jeg mig i duftende azaleaer...den første, jeg anskaffede, var Azalea Luteum- guldazalea....

som ses her - desværre har jeg ikke rigtig held med den. Jeg tror ikke, jeg har gjort nok ud af at give den sur jord (nok) . Den har i hvert fald ikke blomstret de sidste år.
Jeg købte et par andre  - også denne "Irene Koster"


den er underdejlig, men heller ikke den syntes om at være hos mig.
Den øverste orange er til gengæld vældig fin...men farven er lidt for krads til omgivelserne, synes jeg.
Den hedder  "Mandarin Lights" - og ja, den dufter også.
Men de skal nok have et bed for sig selv - med spagnum og det hele. Ikke stå integreret i de andre bede, som jeg har forsøgt med.


 

Så er pæonerne nemmere at have med at gøre. Denne er snart klar til at vise sit smukke ansigt for alverden. Måske efter dagens regn? Jeg har en del, både silkepæoner og bonderoser - og de er dejlige! Helt overdådige.


5 kommentarer:

  1. Himmelske Azalea, jeg er svært glad i dem og har noen sorter jeg også. De er i knopp enda, det tar nok et par uker før de blomstrer. Håper din Luteum kommer seg etter hvert, at du finner koden for å få den til å blomstre rikt :)

    Overdådige peoner er et syn for guder. Jeg har ikke en eneste peon i haven, har rett og slett ikke plass til slike store planter. Så får jeg kose meg med bloggpeonene i stedet :)

    SvarSlet
  2. Ja, du skal nok få fotos, stol på det...

    SvarSlet
  3. Planternes krav er åbenbart meget store og jeg tror det er en generel ting ved "pæne" forædlede arter eller varianter, som kommer fra planteforædlingsindustrien. Det er derfor jeg sværter til de naturlige planter, men jeg har ikke særlig meget baggrund og derfor kom jeg til at købe nogle lyng en efterårsdag på vej hjem fra arbejde. De stod der og så pæne og billige ud - det er jo det, der sælger. Jeg spurgte så gartneren, der solgte dem, om de gik ud efter at have blomstret; nej, sagde han den lyng man kan købe om efteråret går ikke ud, det ville jo ikke se så godt ud for leverandøren, det er kun forårslyng, som blomster og går ud. Nådada, tænkte jeg og plantede et par stykker ud foran hoveddøren, fordi der var lidt plads og gerne måtte være noget pænt at se på - med andre ord en helt tilfældig plads. Et par år efter kom Nabo Marianne og fortalte fortørnet, at det var mærkeligt, som mine lyngplanter voksede og voksede og hun havde skam også prøvet at plante lyng ud, men de ville ikke vokse! Og sandt nok - det så ud som nogle skravl, var det så nogle, der kom fra en anden planteskole eller var det fordi det var en anden art, eller hvad?

    De velvoksende stod på nordsiden og havde fuld sol fra ca. marts til oktober. I vintermånederne skygger huset for solen.

    Jeg begyndte at experimentere med en af mine egne, som stod under en buxbom og derfor ikke havde god prognose. Den kom over på sydvestsiden, hvor jeg tænkte at der måtte være sol nok - men nej! Enten p.g.a. birkeskygge eller p.g.a. konkurrence med snebær og hæggebuske så voksede den kun langsomt eller slet ikke.

    Konklusion: Importerede planter skal have et bed for sig selv, lavet efter alle kunstens regler med gravning, udskiftning af jorden eller rensning gennem flere sæsoner, hvorefter der kan plantes kunstige planter og der luges i et spadestiks dybde hele tiden. (De regler er også inspireret af en lektion hos Søren Ryge) :-)

    SvarSlet
  4. Sværger, ikke sværter :-)

    SvarSlet
  5. Ja du må nok bide i det sure æble og lave et surbundsbed til dem, men smukke er de.
    glæde mig også til at se allen dine pæoner.
    Annette

    SvarSlet