torsdag den 29. april 2010

Hurra for Nordisk Genbank - Nordgen!


Vil I da lige se, hvad jeg modtog med posten i går!!
3 stk. læggekartofler af fornemste slags.
Ganske gratis fra Nordgen.
De er af sorten Early Rose - Rosenkartofler, og
har intet at gøre med hverken King Edward eller Raja -
bortset fra farven.
De er røde.
Og meget tidlige -
og min farfar havde dem i sin kolonihave.
Derfor.
De skal blive passet og plejet, skal de.
Kongekartofler.



En anden spændende foræring er dette.
Asparges - modtaget i sidste måned, og jeg var ved at tro, de var gået til.
Men - der er 7 på vej...
Af sorten "Dansk Kæmpe", der er beregnet til hvide asparges - altså dækket af en jordvold, som man gjorde førhen. Da man dyrkede asparges....hvad næsten ingen gør mere. I Danmark.
Prøv selv at gå ind på Nordgens side og se, hvilke skatte, man kan få adgang til.
Man skal skrive en begrundelse for, hvad man ønsker og skal også skrive under på ikke at ville bruge det kommercielt.
Der gøres et fantastisk arbejde for at bevare gamle sorter, det er fantastisk med det store udvalg, der er. Og også tankevækkende at nogle sorter er ved at gå helt i glemmebogen.
I ensretningens navn...
Tænk bare på hvor få æblesorter, man kan købe i forretningerne...danske...usprøjtede....?

dette er et Brændekilde-æble...menes at stamme fra byen af samme navn på Fyn.
Igen - det var at finde i Farfars og Farmors store have..ovre i venstre side langs hækken stod de i et stort espalier. De var meget tidlige - lige efter Transparante Blanche kom de - og hvilken fryd at sætte tænderne i dem.
Jeg har ledt efter dem, men ingen planteskole eller -center kunne mønstre noget så eksotisk.
Men så kom jeg i forbindelse med Boi Jensen fra De gamle Sorter, og han kunne levere dem. Desværre meget unge, så efter et par år....sidste august hang der 1 - et - perfekt æble på træet.
Om det smagte?

I min kolonihave, som jeg kalder den - jordstykket ved siden af, som jeg har lejet af ko-bonden, har jeg sat en del æbletræer - også Brændekilde - og specielt ved dem er, at de alle er FYNSKE. Et enkelt endda nordfynsk Hoffman Bang - efter godsejeren på Hoffmansgave. Hvordan de smager, æblerne skal jeg ikke kunne sige, alt godt kommer jo til den, der kan vente.
Som asparges...

6 kommentarer:

  1. Det er spændende projekter du har gang i.
    Og vigtige.
    mangfoldigheden længe leve!

    SvarSlet
  2. Hvor længe har dine asparges været om at spire? Jeg har desværre ikke noteret så-dato, men jeg synes at mine er meget længe om det. Ikke den mindste lille spire endnu.

    SvarSlet
  3. Asparges er sået den 26/3 og var oppe vel 22/4, jeg havde som sagt opgivet...men kunne huske at jeg tidligere har sået og at det også varede en rum tid. De har ikke stået ret varmt - også en grund. Men der er 7 oppe nu - ud af ...9 tror jeg. Håber dine kommer også!

    SvarSlet
  4. Så er der stadig håb. Har vist sået for 2 uger siden. I drivhus.

    SvarSlet
  5. Ja ja, de kommer og ligner noget, der er løgn - lange stilkede nogen, mine skal snart et andet sted hen.

    SvarSlet
  6. Hej :-)

    Er lige faldet over dette indlæg, og det MÅ jeg jo kommentere, da vi tilsyneladende har samme interesse i gamle frugtsorter, køkkenurter osv. Det optager mig meget, og jeg læser nærmest efterhånden kun i gamle bøger fra omkring 1880'erne. Jeg har selv lavet et indlæg på min blog med gamle kartoffelsorter.

    Jeg har som du plantet en del gamle æblesorter - dog ikke kun fynske - men planen er at plante flere. Jeg ved ikke, om du har været i Humlemagasinet, der ligger et stenkast fra mig (ja, jeg bor også på Nordfyn) i Harndrup, men dér har de mange gamle æblesorter.

    Mon det er dig, jeg før har mailet til ang. nogle Corinna tallerkner? Sælger du også gamle ting? Nå, det var lige en sidebemærkning ;-)

    Mange hilsner

    Marlene

    SvarSlet