De står i masser af haver - lidt prangende - i orange eller somme tider gule farver - og føj for en "duft"!
Som rævepis, siger de kloge - ikke at jeg nogensinde har været så tæt på en ræv, men det er ikke en behagelig duft...lidt som kaffebønner, måske også?
Ja, det er Kejserkroner - Fritillaria Imperialis - jeg hentyder til.
Mine er gule, og de befandt sig i haven, da jeg overtog den. De har fået lov at blive....
Nogen mener, de holder muldvarpe væk....ikke her hos mig!
De er til gengæld tidlige, varsler forår.
Også meget tidligt fremme, disse små primula.
Vinterens - sneens angreb på mit græs har drevet mig til at grave noget af det af og anlægge eller udvide mine bede. Jeg er ikke vild med kæmpegræsplæner, og i de år jeg har boet på Lavendelgården - nu 5. forår - har jeg indskrænket græsplænen mere og mere.
Mine børn er jo længst hjemmefra, og det ventede barnebarn må spille fodbold eller gynge andre steder end i den store forreste staudehave. Plads er der nok af.
Det nye bed er blevet kantet med....lavendel...og hovedaktørerne er en lille ananaskvæde og en rose "Redoutes" fra Austin - og rundt om står der hvide lærkesporer, floks, studenternelliker, akelejer, rølliker og lidt mere. Jeg håber, det bliver et flot blandet bed, og at planterne i løbet af sommeren gror så meget sammen at jorden er skjult. Det er i de rosa-pink-hvide toner.
I kan nok se, at græsset ser rædsomt ud.
En rosa hyacint er der også blevet plads til .
Jeg sætter altid julens og vinterens hyacinter ud i haven. De blomstrer med noget færre blomster, men det ser yndigt ud, synes jeg.
Disse lyserøde er ret gamle og blomstermængden er ikke så stor, men yndig!
For min del kunne haven ikke ha en eneste gressflekk :) Det var også målet da jeg startet å anlegge haven her, men fordi jeg har leieboere med adgang til haven, lar jeg en del stå igjen hos dem. Den er dog blitt litt mindre for hvert år :) Vinterskadet gress som hos deg er virkelig en gylden anlening til å utvide bedene :)
SvarSletHey, jeg har også en gruppe af de der kaffe/tis ting tror jeg. Så der kommer blomster på?
SvarSletEr imponeret af din hukommelse, der husker alle de navne på blomster. Jeg kan sjældent huske de danske navne (Anemoner/krokus?), men det btyder jo ikke jeg ikke nyder dem. Det gode for andre (!), er at de kan fortælle mig ting igen og igen, jeg kan se de samme film igen og igen og læse de samme bøger igen og igen. Kun det visuelle, det fysiske og det følelsesmæssige holder fast, men det er også det vigtigste. Er dog stadig imponeret oh du omvandrende have leksikon!
Fantastisk ide med endnu et bed......og græsset ja kønt er det heller ikke her, dog hjælper det lidt på det efterhånden efter en gang gødning og riven......det begynder så småt at grønnes:0)
SvarSletJa det er da oplagt at lave nyt bed nu hvor græsset er gået til - god ide, her skrumper græsarealet også år for år, men jeg synes det er hårdt at fjerne græstørv og desværre trives det fint der hvor jeg skal af med det:(
SvarSletDe græstørv, jeg fjerne har efterhånden ikke ret store rødder, så det er overkommeligt.
SvarSletJo, Dorte bare vent, de får store gule eller orange blomster, meget særprægede.