En hjertevej

Hjerteforeningens logo pryder skiltet ved starten af min skovsti. Jeg er taget til Dallund Slot 
for at gå en tur rundt om søen. Slottet er nu rehabiliteringscenter for kræftpatienter, og mange har nydt godt af et ophold i de dejlige omgivelser.

Man ser tydeligt, foråret - den lille
guldstjerne, som jeg så gerne ville lokke til at gro hos mig...og de røde og hvide lærkesporer er allevegne.

Parken og skoven er anlagt for en del år siden, og bliver løbende vedligeholdt.

Masser af ramsløg - endnu kan man holde ud at gå der, men når de først blomstrer, er lugten af hvidløg meget stærk....

 Denne store Platan har nogle år på bagen...

En krokusrondel - nu har jeg jo fulgt lidt med hos Claus Dalby og kunne godt se den rondel for mig i én nuance...enten hvid eller måske blå, det ville have været rigtig flot...

Noget andet er, at parken er ALT for pæn, friseret og poleret efter min smag. Den måtte godt ha' haft lidt mere vildskab...lidt flere hemmelige steder at sidde og nyde...

Her er det om at rette ind i geled - alle krukkerne rummer ens gule stedmoderblomster.

Denne dobbeltgynge - plads til 4 personer - gad jeg godt eje!

Pæreespalier - gammelt og imponerende.

Bag den lave bøgehæk gemmer krydderurtehaven sig - men den bruges vist ikke så meget..

Der er også et enkelt eller to staudebede, men ellers ingen blomster ud over en rabat med røde roser og lavendler - pænt på række.

Krokusmylder i græsplænen. Pænt på række. Jeg  kunne se denne park forvandlet  - eller noget af den lavet om til et blomstrende paradis. Dufte og mange slags blomster - til alle årstider - 

Der skulle være mulighed for at gå ud og plukke sig en buket - eller måske kunne man ligefrem inddrage haveterapi i rehabiliseringen...

nå, det drejer sig kun om korte ophold, så mine tanker er vel lidt flyvske...

Der skulle lige strøs lidt kunstgødning på græsset....

En lille æbleplantage blev etableret for et par år siden.

Jeg har ikke indtryk af, at man bruger æblerne...de ligger bare på græsset...pænt..

På en måde bliver jeg altid lidt forstemt, når jeg går turen...

Måske er det bare mig?