Æbler - æbler - æbler

Æbler er den første frugt, jeg husker at have spist som barn.

Skønt min mor kan berette om bananmos i rå mængder, er det æblerne, jeg husker.

Vi boede i et stort hus sammen med farmor og farfar.

Have til forstås.

Med æbletræer.

Det var:

Først og fremmest de gul-grønne Transparente Blanche'r, espalieret langs havens ene side med en gang langs med naboens hæk. Her kunne man frit nuppe de bedste uset. Når de først var faldet ned, var det ikke mange timer, der gik, før de blev melede. Men lige fra træet - en himmerigsmundfuld!

Jeg er senere blevet præsenteret for nogle små sure grønne gnallinger, som man påstod var samme sort - men nej, ikke som min barndoms sommeræbler.

Jeg har et to-træer af sorten nu - og de giver lige så dejlig frugt, som jeg mindes.

Næst efter dem - på samme espalier kom Gråsten'erne. De nåede aldrig rigtig at give noget, før jeg blev voksen og forlængst var flyttet hjemmefra.

Så kom Guld Pearmin'erne. Et mærkeligt æble. Helt helt gult, næsten orange og næsten kuglerundt med en sær tør, men behagelig smag.

De blev lagt på hylder i viktualiekælderen og kunne holde sig lææænge.

Min Far mener, det er nogle sære tørre bæster....

Jeg har det første år her på Lavendelgården sat 5 træer af denne sort, og i efteråret gav de frugt for første gang....men jeg synes ikke, de lignede min barndoms Guldpearmin'er.

måske har de bare fået for meget sol?

I modsatte side af haven var et andet espalier med Brændekilder. Et guddommeligt tidligt æble - overgår næsten Transparente BL. i at være et skønneste tidligt æble. De er en fynsk sort, forstås - fra Brændekilde ved Odense, hvorfra også maleren kommer. De er af en udsøgt sød, vinagtig smag ...jeg har et par træer af sorten nu, men de har ikke givet så farlig meget. Den slags specielle sorter kan man ikke købe ret mange steder, så som regel er det nogle små træer 1 eller 2 års, man får.

på dette foto er det meget rødt, der er ellers mere gult, synes jeg.

Næste æble på espalieret var det højt elskede Ingrid Marie. Også fynsk - og det er et dejligt æble.

Foruden dette espalier, som var sine 2 m højt, var der andetsteds i haven et lavt - også med Ingrid Marie, den oprindelige sort, ikke den meget røde, som også kaldes Karin Schneider.

(se artikel i "Havenyt")

  

der er ikke så meget forskel på de to - og smagen er den samme

Æbletræer plantes bedst om efteråret-vinteren  når der ikke er frost i jorden, men de kan sagtens som pottetræer sættes om foråret eller for den sags skyld nærmest hele året.

Når man siger, efteråret er den  bedste plantetid, er det fordi træet får en hvileperiode, inden det rigtigt går løs.

Det første år skal man ikke lade det bære mere end et par æbler, så får det mulighed for rigtigt at konsolidere sig - altså lave nogle store gode rødder.

SÅ-

plant et æbletræ eller tre!