et godt makkerpar er jordbær og hvidløg.
De gør noget for hinanden.
I går satte jeg nye jordbær - jeg ved det er sent, men jeg synes aldrig, jeg har en plads til dem lige efter Skt. Hans eller deromkring. Jeg benytter mig af bedene, hvor kartoflerne har stået. Man skal aldrig dyrke kartofler samme sted 2 år i træk - faktisk er hvert 3. år det bedste.
Så jeg har sat mine franske hvidløg og en række jordbær - det var af sorten Florence.
I det andet kartoffelbed står udelukkende jordbær, der er Symphony og Kent.
Sidstnævnte er jeg ret vild med - den er en af de tidligste og giver store flotte bær.
Som med alt andet, betyder jorden selvfølgelig noget for jordbærrenes smag og hvor tidligt de modner.
I Frankrig har man begrebet "Terroir" - som er en kombination af jordens beskaffenhed, mineralindhold, klima - kort sagt alt, der har betydning for, hvordan smagen og anvendeligheden af den færdige plante og dens frugt - f.eks. druer - bliver.
Så det er ikke bare et spørgsmål om at få store flotte jordbær, hvis de til gengæld smager af vand og syre.
Hmmm- spændende tankegang- ikek bare sorten men også jordbunden betyder noget- har ikke tænkt så meget over det sidste. Det er nogle sjove sorter du har- kender dem ikke. Har selv nogle gamle sorter der vist er fra Gl. Estrup, men desværre falmer navneskiltene jo.
SvarSletÅ vad gott med jordgubbar!
SvarSletJeg har også de to gamle kendte Senga Sengana og den, mange sukker efter: Dybdahl -men den sidste er sur i forhold til de nye sorter og den får meget lettere skimmel. Senga har en sær, let hengemt smag, men den har små bær,d er er fine til sylt og frys.
SvarSletJeg har da glemt at sige at en af de bedste, jeg har er den "halv"gamle Dania, som er efterkommer af min fars kolonihavejordbær ...tog turen med til Øen og derefter til Nordfyn..sandelig berejste bær
SvarSlet