To gode stauder.

Med gode stauder mener jeg - gode i buketter, gode til at passe sig selv - stort set og ikke sarte.
Her er én, jeg er ret glad for - og hvad er det nu, den hedder?
Den har meget stive stængler, breder sig helt pænt, også ved såning og blomstrer nu.
Er det en staudesolsikke? Jeg mener det.

Den anden er den hvide fredløs (Lysimachia clethroides ). Den breder sig meget voldsomt hos mig, men er nem at rykke op og flytte. Igen - samme egenskaber som ovennævnte. Den er omkring 1 meter eller mere og pynter i det hvide bed. Læs evt. om den her.

Haver midt i den grønne natur

På tur med klapvogn i Bjergskoven (på Sjælland et sted) møder vi pludselig dette syn. Den fineste have med et overdådigt drivhus. ag drivhuset øjnes blå Agapanthus....så smukt!

Sniger mig til fotografere, selv om det er en kompliment til ejerne.

Fine buer er der også - måske med roser, jeg kunne ikke lige se det.
Men med til trylleriet hører også det uventede. man regner ikke med sådan et syn lige midt i bondelandet.
Det hvide er en ualmindelig storblomstret havehortensia

en køkkenhave og en nysgerrig hest.

Dejlige udsigter er der i området, hvor Datter og Svigersøn har slået sig ned. At være barn i de omgivelser slår alligevel Holmbladsgade på Amager....4. sal til venstre.....

Alene duften.....

Floks.

Duft af sensommer og varme dage.

Yndige er de, 

kan ikke huske navne, ud over den lilla.

Amethyst, hedder den.

At se det smukke i det grumme.

Når man bliver ramt af sorgen, går der en tid, hvor man intet ænser.
Hverken ondt eller godt, smukt eller grimt. Ingen mennesker formår rigtigt at trænge ind.
Efter en tid, når det første frygtelig chok har lagt sig, trænger den rå virkelighed ind på én.
Ja - han ER død, og JA, der er en grav - se selv - dér ligger han.
Det gør næsten ufattelig ondt at se det smukke i haven lige nu.
Hvordan kan de være så smukt, når alt andet er så grumt?
Men én ting kan jeg gøre.
Lave blomsterpynt til graven og gå på kirkegården og dvæle lidt.
Det gør jeg så, og nyder lidt at gøre det, samtidig med, at jeg tænker, at det burde være omvendt -
JEG burde ligge dér og ikke min søn.
Men sådan er der så meget i livet, fuldstændig uforståeligt........

Helt uforstyrreligt går livet videre - mine små nye lavendler i en fin lille hæk - nogle er ved at blomstre allerede.

Roser - roser - roser

Ja, indrømmet - det er ikke fantasien og den helt store iderigdom, der præger foretagendet her.
Men har nu alligevel fotograferet mine elskede roser...nogen af dem - ovenover her er Aloha, smuk ikke?

Morten Korch i sart lyserød, minder om Clair Renæssance 

En lidt trist forreste Rosy Border, meget blomsterrig.

Pas de Deux

Alchymist - den er både gul, fersken og rosa.

Magna Charta - fantastisk store blomster.

Leverkusen, som står helt forkert. Det er en klatrerose og den står i et alm. bed uden støtte..

Ghislaine de Féligonde i forskellige stadier af udspring-

Rosa Sancta

Apotekerrosen - Rosa gallica officinalis

Sct. Cecilia

Redoutés og endelig

rosen med det flotte look, men meget lidt poetiske navn:

Hansaland.
Fælles for dem alle er den gode duft og nogenlunde hårdførhed.
Jeg har ikke været god ved dem i år, de har slet ikke fået gødning, dem jeg viser her - så de klarer det faktisk over al forventning.

Buketter - Begrænsningens kunst.

Når jeg laver buketter, har jeg været i en periode, hvor jeg sagde til mig selv..less is more...forsøgte virkelig at lave enkle arrangementer, men nu.....
Jeg har mistet min søn, jeg elsker blomster, elsker farver og dufte.....så jeg går helt grassat og tænker på HAM....på gravstedet...der skal buketten stå...og så bliver den mere MORE end less- for følelser er .....

I buketten er brugt en rose i midten - en Clair Renæssance, som i vinter frøs helt ned, og jeg havde dystre tanker om dens /deres overlevelse...jeg havde 5 stykker, og de var alle gået heeelt  tilbage...men nu står de  med srtuttende nye stængler og fine blomster. Mirakuløst??? Jeg takker.
Udenom er studenternelliker, lidt haveklinte og reseda....så kunne jeg have sluttet, men alligevel kom de hvide med...og lige nu har jeg glemt navnet...(psykologen siger at det er helt almindeligt i sådan en sorgproces...)  og yderst er der de altid brugbare løvefod...enten blomster eller blade kan altid anvendes i buketter.

god weekend fra

Otte roser

Den gamle terrin rummer udsøgt skønne roser

I midten har vi "The Dark Lady", klokken 12 "Heritage" og så i urets retning

"Lichtkönigin Lucia", "Rose de Rescht"   "L.L" igen, "Constance Spry", "Mary Rose"og "Dornröschen"

en charmerende og yderst vellugtende samling!