lørdag den 25. juni 2011
Buketter - Begrænsningens kunst.
Når jeg laver buketter, har jeg været i en periode, hvor jeg sagde til mig selv..less is more...forsøgte virkelig at lave enkle arrangementer, men nu.....
Jeg har mistet min søn, jeg elsker blomster, elsker farver og dufte.....så jeg går helt grassat og tænker på HAM....på gravstedet...der skal buketten stå...og så bliver den mere MORE end less- for følelser er .....
I buketten er brugt en rose i midten - en Clair Renæssance, som i vinter frøs helt ned, og jeg havde dystre tanker om dens /deres overlevelse...jeg havde 5 stykker, og de var alle gået heeelt tilbage...men nu står de med srtuttende nye stængler og fine blomster. Mirakuløst??? Jeg takker.
Udenom er studenternelliker, lidt haveklinte og reseda....så kunne jeg have sluttet, men alligevel kom de hvide med...og lige nu har jeg glemt navnet...(psykologen siger at det er helt almindeligt i sådan en sorgproces...) og yderst er der de altid brugbare løvefod...enten blomster eller blade kan altid anvendes i buketter.
god weekend fra
Otte roser
Den gamle terrin rummer udsøgt skønne roser
I midten har vi "The Dark Lady", klokken 12 "Heritage" og så i urets retning
"Lichtkönigin Lucia", "Rose de Rescht" "L.L" igen, "Constance Spry", "Mary Rose"og "Dornröschen"
en charmerende og yderst vellugtende samling!
torsdag den 23. juni 2011
Det rene opium...
Nu blomstrer de - de smukke opiumsvalmuer - i mange forskellige nuancer af lilla.
De sår sig selv fra år til år.
onsdag den 22. juni 2011
mandag den 20. juni 2011
Flere roser
Her ser I "Gerbe Rose" - en af de meget sunde og smukke blandt de lyserøde klatreroser.
Den dufter vidunderligt - behøver jeg at sige det?
Denne rosa helenae "Lykkefund" har indtaget rønnebærtræet i løbet af få år.
lørdag den 18. juni 2011
Høns i haven
Jeg ved at flere af jer også nyder de fjedrede venners selskab. Spørgsmålet er nu, om ikke jeg skulle tage at få dem tilbage i hønsegården, for de er overalt! Og ikke bange for noget, som det ses.
Men hyggelige - I skulle se dem komme løbende, så snart jeg viser mig - ærlig talt - en løbende høne er ikke særlig elegant! De vil også gerne med på tur ud af markvejen og én af dem går ikke af vejen for at hakke lidt ud efter hundene.
MEN
det værste er, at de har opdaget disse røde lækre bær......
fredag den 17. juni 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)
