tirsdag den 14. juni 2011

Lavendelhæk


En terrasse så lidt forsømt og trist ud i Datterens nye hus i den store skov.
Men jorden omkring den er bare perfekt til


De selvsåede lavendler fra min egen gårdsplads.
Sådan en sten/grus-blanding med godt dræn og sol hele dagen - er lavendelguf!
En stak gamle brosten dukkede frem bag et skur - så...


her blev designet et lille bed...luget godt og grundigt.


Så blev de små planter sat med ca. 10 cm imellem - de skal nok kvittere med blomster senere på sommeren. Allerede næste år vil der være en fin lille hæk.
Sådan går det i livet....nye planter, nye liv...jeg bruger virkelig det pusleri i de unges have som terapi. Mens man nusler med planter og fjerner forbistret ukrudt fra gårdspladsen, holdes de sorte og triste tanker på afstand. Og man kan trods alt også glæde sig over tingene.

6 kommentarer:

  1. Tak for lige netop denne blog! Har lige fået en lille kasse med små lavendel planter forærende, og vidste ikke lige hvor jeg skulle plante . . .
    Men nu har jeg ideer!

    SvarSlet
  2. En lavendelhæk kan man altid bruge.
    Der ser utroligt dejligt ud ved det "nye" hus.
    Da min fars urne i sin tid skulle sættes ned, var jeg ikke med, men følte bestemt også symbolikken og terapien i at gå ud og plante sommerblomster på dagen.
    Kh Kirsten

    SvarSlet
  3. OG..lavendelduften er så beroligende!
    Godt Elin, så er det bare i gang.....

    SvarSlet
  4. Hej Lone!
    Hvor er jeg glad for at høre at du kan finde glæde og terapi hos din datter.
    Knus.

    SvarSlet
  5. Det bliver bare flot med sådan en lavendelhæk,og så kommer duften i tilgift ;-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  6. Ja, livet er der jo hver eneste dag....og i alt..

    SvarSlet