torsdag den 21. april 2011

Bare så'n en slags opdatering


Man kan nok ikke mærke, hvor ondt det gør, svier og gør ve'. Arbejde uden handsker er min favorit - men når man kæmper med store roser, skærer ned og gør ved, så koster det skrammer her og der. Mine hænder er fyldt med rifter og især små torne, der sidder og gemmer sig, for så om aftenen begynde at gøre ondt og ville ud. Ryg og skuldre er ømme efter at have flyttet jeg ved ikke hvor mange trillebørfulde lerjord - ja ja jeg ved godt at roserne står i kø for at takke mig, men avavavav - det er jo ikke nok at køre rundt og læsse af, det skal osse OP i den bør! Lerjord er tung, er I klar over det?
Dog - aspargesbedet går fri. Her har jeg høstet 2 gange - i dag fik jeg en omelet med asparges og morkel. En ret sjælden svamp, som pludselig dukkede op i baghaven!!!


Det er den underlig grå skabning i midten....man skulle ikke tro, den var spiselig

OG DET ER DEN ABSOLUT IKKE I RÅ TILSTAND, HUSK LIGE DET!!!!!

Den smagte fortrinligt, jeg stegte den på panden først sammen med asparges, lidt squash og rabarber, så over med omeletmassen (2 æg og 2 spsk. fløde til 1 person....måske 3 æg, mine var meget store) - så er den i skabet. jeg krydrede med salt, peber og chili...forresten lidt hvidløgstoppe kom der også i.
Rugbrød til og eventuelt revet ost på den varme omelet.



3 kommentarer:

  1. Ih, jeg ville gerne finde morkler i haven. Det er en af de fineste spisesvampe vi har.

    SvarSlet
  2. Morkler! Det lyder da lidt vildt at finde sådan en i sin have. Ja, det gad jeg da også godt :-)

    Fortsat god påske :-)

    SvarSlet
  3. Sådan en morkel fandt jeg sidste år i haven (dog uden at vide, hvad det var) jeg plukkede den og lagde den til tørre så den har pyntet i udestuen - for jeg synes den var sjov. Tak for opskrift på mælkebøttesirup. Tror desværre ikke jeg har så mange mange som 500 gr. men mindre må så gøre det!!
    Tak anyhow..

    SvarSlet