Hilsen fra solrige Sydfrankrig.....og gæt et træ.

Palmer og nerier i Les Saintes Maries de la Mer. Her var varmt i går - 28 grader.

Blyrod kan jo sagtens trives ude hele året på disse kanter.

Flot ikke? - men hvad hedder træet? Kan nogen hjælpe?

Bøghs Citronæble

For første gang er det lykkedes at få frugt - et æble på "Bøghs Citronæble".
Har ellers kun set billeder af vidunderet.
Her ses det ved siden af et "Transparente Blanche", Bøgh til højre.
Smagen er helt særegen, kan måske minde om det udenlandske "Pink Lady" - som ofte kan fås i supermarkederne, men vist ikke lader sig dyrke under danske forhold.
Men altså - ikke noget med citron - det går vist på farven.
Jeg blev glædeligt overrasket og vil håbe, at næste år byder  på lidt flere eksemplarer.

To gode stauder.

Med gode stauder mener jeg - gode i buketter, gode til at passe sig selv - stort set og ikke sarte.
Her er én, jeg er ret glad for - og hvad er det nu, den hedder?
Den har meget stive stængler, breder sig helt pænt, også ved såning og blomstrer nu.
Er det en staudesolsikke? Jeg mener det.

Den anden er den hvide fredløs (Lysimachia clethroides ). Den breder sig meget voldsomt hos mig, men er nem at rykke op og flytte. Igen - samme egenskaber som ovennævnte. Den er omkring 1 meter eller mere og pynter i det hvide bed. Læs evt. om den her.

Haver midt i den grønne natur

På tur med klapvogn i Bjergskoven (på Sjælland et sted) møder vi pludselig dette syn. Den fineste have med et overdådigt drivhus. ag drivhuset øjnes blå Agapanthus....så smukt!

Sniger mig til fotografere, selv om det er en kompliment til ejerne.

Fine buer er der også - måske med roser, jeg kunne ikke lige se det.
Men med til trylleriet hører også det uventede. man regner ikke med sådan et syn lige midt i bondelandet.
Det hvide er en ualmindelig storblomstret havehortensia

en køkkenhave og en nysgerrig hest.

Dejlige udsigter er der i området, hvor Datter og Svigersøn har slået sig ned. At være barn i de omgivelser slår alligevel Holmbladsgade på Amager....4. sal til venstre.....

Alene duften.....

Floks.

Duft af sensommer og varme dage.

Yndige er de, 

kan ikke huske navne, ud over den lilla.

Amethyst, hedder den.

At se det smukke i det grumme.

Når man bliver ramt af sorgen, går der en tid, hvor man intet ænser.
Hverken ondt eller godt, smukt eller grimt. Ingen mennesker formår rigtigt at trænge ind.
Efter en tid, når det første frygtelig chok har lagt sig, trænger den rå virkelighed ind på én.
Ja - han ER død, og JA, der er en grav - se selv - dér ligger han.
Det gør næsten ufattelig ondt at se det smukke i haven lige nu.
Hvordan kan de være så smukt, når alt andet er så grumt?
Men én ting kan jeg gøre.
Lave blomsterpynt til graven og gå på kirkegården og dvæle lidt.
Det gør jeg så, og nyder lidt at gøre det, samtidig med, at jeg tænker, at det burde være omvendt -
JEG burde ligge dér og ikke min søn.
Men sådan er der så meget i livet, fuldstændig uforståeligt........

Helt uforstyrreligt går livet videre - mine små nye lavendler i en fin lille hæk - nogle er ved at blomstre allerede.

Roser - roser - roser

Ja, indrømmet - det er ikke fantasien og den helt store iderigdom, der præger foretagendet her.
Men har nu alligevel fotograferet mine elskede roser...nogen af dem - ovenover her er Aloha, smuk ikke?

Morten Korch i sart lyserød, minder om Clair Renæssance 

En lidt trist forreste Rosy Border, meget blomsterrig.

Pas de Deux

Alchymist - den er både gul, fersken og rosa.

Magna Charta - fantastisk store blomster.

Leverkusen, som står helt forkert. Det er en klatrerose og den står i et alm. bed uden støtte..

Ghislaine de Féligonde i forskellige stadier af udspring-

Rosa Sancta

Apotekerrosen - Rosa gallica officinalis

Sct. Cecilia

Redoutés og endelig

rosen med det flotte look, men meget lidt poetiske navn:

Hansaland.
Fælles for dem alle er den gode duft og nogenlunde hårdførhed.
Jeg har ikke været god ved dem i år, de har slet ikke fået gødning, dem jeg viser her - så de klarer det faktisk over al forventning.