denne smukke blå akeleje er købt .... ellers er de fleste andre i haven selvsåede eksemplarer.
Da jeg overtog stedet her, var der nogle i en sær lyserød-lilla farve og en enkelt blå eller to.
Jeg købte en mørk rød...
Den skulle placeres i det røde bed, men ......nu har den fået børn...
mere til den blå side, så det røde bed er en saga blot, og det er ok med mig. De er så skønne, akelejerne, så de får lov.... enkelte af den rødes børn er dog stadig røde.
I striben hen langs stalden/butikken stod der kun hortensiaer...alt blev luget væk, men efter mit indtog har anarkiet bredt sig...og akelejerne...hvor de er kommet fra, ved de kun selv, for på denne side af huset stod ingen akelejer. Mange farver har de....fra helt lys til blå...
Bemærk de kæmpestore hortensiaer er frosset tilbage - har aldrig oplevet det før - de var på højde med mig selv - og de må have en omgang mere med saksen. Ingen blomster i år, er jeg bange for.
Denne er yndig, næsten hvid.
Jeg er spændt på, hvem der kommer først - jeg tror det bliver denne "Frühlingsduft", men klitrosen er også på spring.
og "Nevada" er også på trapperne....ingen af dem er synderlig mærket af den hårde vinter.
Derimod mange mange af de andre. Men de allerfleste er kommet igen, men i helt ny størrelse efter den voldsomme beskæring, jeg var nødt til. Dem viser jeg næste gang.
Men jeg får alligevel roser til min fødselsdag den 25. - det troede jeg ganske enkelt ikke.
Naturen er forunderlig.