fredag den 7. juni 2013

Æbleglæder....forventninger.



Glæder mig til et godt frugtår! Her er æbler på et selv - af mig selv - sået træ.
Uanset smag er sorten på forhånd døbt "Strynø" , for det var mine æbler der, jeg tog frø af.



Det ser lovende ud...her er sorten Gold Pearmin. en sort, der voksede i min barndoms have, og er sådan lidt tørre/krydrede idet.


tirsdag den 30. april 2013

104 lavendler


Nu tager jeg måske som Konen med æggene det hele lidt på forskud - men sagen er at lavendler er utroligt nemme at lave stiklinger - og dermed planter af.
De store på gårdspladsen har jo takket af, så ny må der til.
Har heldigvis fundet nogle småplanter her og der, men når jeg alligevel klipper dem ned, er det ikke det hetl store vilde at lave nye.


Først skal jeg jo udvælge den planter/de planter, jeg vil tage stiklingerne fra.
De er jo tro kopier af moderplanten, de nye.


Ikke alle er lige gode til formålet - det er den til venstre, jeg vælger.


Så rykker jeg de små skud - lidt træede er de - men de må ikke have haft blomster sidste år - af med et lille stykke stængel ved - hæl kalder man det. De måler en 5-6cm.


Piller overflødige blade af og klipper den til i toppen....


Halvvejs....de skal godt ned i jorden og trykkes let til. Det er dejligt beroligende arbejde.


til sidst - plastic over og hen et skyggefuldt sted.
Engang i sommer vil jeg se resultater....men mon ikke 90-95%?
Man har lov at håbe.
NB - de kan sagtens sættes direkte i bedet....så ville jeg nok tage en 5-10 stykker sammen, så de ser ud af lidt mere.
Jeg lavede mine første lavendelhække på den måde - 10 stiklinger på 10 cm sat med 10cm's afstand. Det foregik i påsken sidst i april - og allerede i juli-august var de første i blomst.
Lavendel er en meget taknemmelig plante.


mandag den 29. april 2013

Oprydning...



sådan går det, når man negligerer mynterne - eller rettere holder så meget af dem, at de får frit spil ....
mindst lige så slem som skvalderkål er den, og i mit tilfælde havde den indgået en nærmest symbiose med brændenælderne - lad os besætte dette bed, syntes de at have tænkt!


Nej, jeg kan umuligt spise mig ud af det - men brændenælder er vældig gode både i suppe, til urtesalt og som pesto - bare gå i gang ....


Især meget store og træede lavendler har svært ved at klare sådan en frostvinter, som vi har haft i år...så - selv om det smertede, måtte de op.
Det skal siges, de er faktisk passet med beskæring m.m. - men nu har de altså takket af.
Heldigvis har de i årenes løb sået sig selv....eller nye små, som jeg kan erstatte dem med.


søndag den 28. april 2013

Staudefeen - et besøg eller to værd


Selv om det var en lidt grå lørdag, var det alligevel som at komme i himlen - staudehimlen - da jeg i går - sammen med 10 andre havetosser sar på kursus i betonstøbning ovre hos Staudefeen Marlene..

Selvfølgelig fik vi lige en rundvisning i have og planteskole - spændende, og selv om jeg var fast besluttet på at IKKE - kom der alligevel liiige en lille staude med hjem.


Ja - sådan en kan man selv lave - et rabarberblad som udgangspunkt. Kan næsten ikke vente, til de bliver store nok derude. Det holder hårdt i år.


Sådan et har jeg også ....forsøgt ...at fremstille, dog ikke helt så vellykket!


Her står de så - og frister....


Denne kom med hjem....aaahr men se dow den farve....og så ved man jo, at duften følger med ...


- der var nu også andre.....


Winnie - vores søde og dygtige lærer - og Marlene - Feen herself - tager fotos-
Det var en dejlig dag - jeg skal bestemt have gang i støberiet....og måske ha' et par floks eller måske iris ovre fra Staudefeen.


torsdag den 4. april 2013

Forårshilsen fra syd


Så længe siden jeg har skrevet i denne blog.
Jeg tror, jeg er klar igen.
Lige nu i Sydfrankrig - og jeg sender lidt grønne glimt hjem til kolde nord.
Rosmarin er der i haven her - store buske - og de blomstrer nu.
Jeg har lavet kryddersalt  - tænker også at gå ud og hente timian, som vokser vildt alle steder og måske blande det.


Selv om her er dejligt - og noget varmere end hjemme, så har vinteren også været lang og hård her, siger de.
I hvert fald kan jeg se at ferskner, abrikoser og kirsebær lige knap er så langt som sidste år. Men dog i blomst.


Den grønne julerose - er det "stinkende nyserod" vokser vildt her - i store klynger.

 -
- og - er det ikke? - jo ved snusning bestemmes den :Løgkarse, ganske som derhjemme.


Tro mig blot - roserne nede på pladsen har skam overvintret! Ser lidt trætte ud, men alligevel!


Og den skønne blå iris - tænk på Monets flotte billeder - den kommer overalt lige nu.
Nå jeg kommer hjem sidst i april, er frosten forhåbentlig af jorden, og jeg må ud og se, om haven har overlevet 2 års forsømmelighed......det har den nu nok..


søndag den 23. oktober 2011

Gloire de Dijon


Rosen - min har været usædvanlig flot i år, ellers er den lidt sart som en del franske roser.
I øjeblikket er jeg i Dijon - og byens huse har faktisk sådan lidt af rosens gyldne skær over sig,
eller er det omvendt?


--- se selv----


fantastisk flotte huse -


og rigtig mange med altankasser - skønne og indbydende.


andre lidt mere uhyggelige -

onsdag den 19. oktober 2011

En fantastisk valmue.



Som den klare sol - som guld - eller en citron skinner den lige ind i den grå hverdag.  (klik på "den")
Jeg måtte ind på nettet for at finde ud af denne. Sikrede mig en del frøkapsler, så næste år....


Den stod på en ubebygget grund, først troede jeg den var forvildet, men man kan læse på linket, at den gror naturligt her. Et fund, synes jeg.