Nuits de Young

Et fund...den havde lavet udløbere, den gode rose. Og de skulle da ikke gå til, trædes ned eller klippes af den lille grønne. Så de blev gravet forsigtigt op og flyttet hen i et nyt bed, vandet godt!!!

Det var den smukke, meget meget mørke mosrose "Nuits de Young" eller Old Black, som den også kaldes. Den er efter sigende opkaldt efter den engelske 1700-talsdigter Edward Youngs digtsamling "Night Thoughts" -  ret dystert læsestof, men rosen er også meget mørk...med flotte, meget stærkt lysende gule støvdragere:

Kunne ikke nære mig, lidt af afklippet fra lavendlerne skulle da bruges...

En morgenhilsen

Denne lille kobjælde er højt elsket her hos mig.

Har den også i det blå bed..i blå ...og vistnok i hvid, hvis den har overlevet denne vinter.

På stranden, hvor jeg bor "Flyvesandet" - Fyns nordligste spids - er der hvert forår fuldt op af de blå - nikkende kobjælde...det er virkelig et helt eventyrligt syn.

Men dagen - og haven kalder...

Mere lavendel - klip-klip-klip

Det er nu, det skal gøres.

Lavendlerne skal klippes ned.

Det skal de, for ellers bli'r de, hva vi siger på Fyn - u'tidi'e.

Bliver grimme og forgroede og ender som sådan nogle ranglede nogen med blomster kun i toppen...

Og det vil vi da ikke ha'!

Og jeg ta'r ved.

Prøv at se de tykke, træede grene - nogle af dem kommer altså væk.

Der er også små nye grønne skud på vej.

Ellers kan man ta' livet af planten - klip kun ned, til du kan se der er små blade på vej.

De tykkeste grene kan godt klippes helt væk, som udtynding.

Denne plante er vel en 2-3 år og allerede temmelig stor og kraftig,

den vil takke mig ved at stå endnu smukkere om ..1½ måneds tid.

Sidste år sprang de første ud til min fødselsdag 25. maj, det kommer nok til at knibe lidt i år.

Her er til mange nye planter, hvis man har plads og ellers gider...

Jeg gør det ikke i år. Ret meget, for jeg kan næsten ikke få mig til at smide afklippet væk.

Eller væk kommer det ikke, jeg lægger det ind til hønsene, så får de noget rart at lugte til .

Men færdig med klipningen er jeg langtfra.

Til nogle af dem tager jeg hækkesaksen til hjælp..ellers får jeg bøvl med min tommelfinger, den kan ikke holde til at klippe med Felcoen til SÅ mange planter.

Hvis nogen har brug for stiklinger, så kom forbi..

inden de ryger ind i hønsegården.

Og sådan skulle floret jo gerne se ud

...sidst i maj...

En hjertevej

Hjerteforeningens logo pryder skiltet ved starten af min skovsti. Jeg er taget til Dallund Slot 
for at gå en tur rundt om søen. Slottet er nu rehabiliteringscenter for kræftpatienter, og mange har nydt godt af et ophold i de dejlige omgivelser.

Man ser tydeligt, foråret - den lille
guldstjerne, som jeg så gerne ville lokke til at gro hos mig...og de røde og hvide lærkesporer er allevegne.

Parken og skoven er anlagt for en del år siden, og bliver løbende vedligeholdt.

Masser af ramsløg - endnu kan man holde ud at gå der, men når de først blomstrer, er lugten af hvidløg meget stærk....

 Denne store Platan har nogle år på bagen...

En krokusrondel - nu har jeg jo fulgt lidt med hos Claus Dalby og kunne godt se den rondel for mig i én nuance...enten hvid eller måske blå, det ville have været rigtig flot...

Noget andet er, at parken er ALT for pæn, friseret og poleret efter min smag. Den måtte godt ha' haft lidt mere vildskab...lidt flere hemmelige steder at sidde og nyde...

Her er det om at rette ind i geled - alle krukkerne rummer ens gule stedmoderblomster.

Denne dobbeltgynge - plads til 4 personer - gad jeg godt eje!

Pæreespalier - gammelt og imponerende.

Bag den lave bøgehæk gemmer krydderurtehaven sig - men den bruges vist ikke så meget..

Der er også et enkelt eller to staudebede, men ellers ingen blomster ud over en rabat med røde roser og lavendler - pænt på række.

Krokusmylder i græsplænen. Pænt på række. Jeg  kunne se denne park forvandlet  - eller noget af den lavet om til et blomstrende paradis. Dufte og mange slags blomster - til alle årstider - 

Der skulle være mulighed for at gå ud og plukke sig en buket - eller måske kunne man ligefrem inddrage haveterapi i rehabiliseringen...

nå, det drejer sig kun om korte ophold, så mine tanker er vel lidt flyvske...

Der skulle lige strøs lidt kunstgødning på græsset....

En lille æbleplantage blev etableret for et par år siden.

Jeg har ikke indtryk af, at man bruger æblerne...de ligger bare på græsset...pænt..

På en måde bliver jeg altid lidt forstemt, når jeg går turen...

Måske er det bare mig?

En morgen i det hvide bed

Overalt står hyacinterne på spring. Disse ser cremefarvede ud, men bliver helt hvide i udspring.

Det grønne i bunden er selvsåede hvide lærkespore -  CORYDALIS ochroleuca Pseudofumaria -en meget sød blomst til at fylde ud under andre  - højere og som fyld i buketter.
Så den på nettet til den "nette" pris af 45 kr. - her er de nærmest ukrudt...
Jeg har den et andet sted i haven i gul ...også rigtig sød.

Dette er et pebertræ -  Daphne mezereum  - i hvid. Den vokser desværre ikke ret hurtigt, men sød er den.

Og giftig! Den ses mest i lilla.

Hvid lungeurt - (Pulmonaria obscura) -og den er rigtig hvid....når den er afblomstret, vokser bladene med de fine pletter, og jeg bruger dem i rokoko-buketter som yderste lag.

- og de søde hvide perlehyacinter
muscari alba

Det blåeste blå

Kærmindesøster - eller som nogen kalder den Vårforglemmigej - Brunnera macrophylla - 

er en helt skær blå forårsstaude. Hos mig en af de første. Den breder sig gerne og umådeholdent, hvis den finder sig tilrette. Den står i "det blå bed", længst ude mod hegnet, og inde under buskene vil den gerne være.

"Min" landmand, naboen med Jerseykøerne havde majs på komarken sidste år, og skal nok have det i år igen....desværre, det tager lidt af udsynet...men i løbet af sommeren bredte den dejlige vellugtende kamille sig mellem majsen, og se her - lige på kanten...

Jeg ved jo, han dyrker ikke økologisk, men kunstgødning er der intet af og sprøjtning er minimalt...violerne har i hvert flad overlevet..

og tak for det...

Forår på Nordfyn - eller når hesten sparker..

Ja, snepryd - Chionodoxa forbesii - hedder den lille fine blomst. Fås også i lys blå, men denne står i det pink bed, og må jo så indordne sig...

 Her ses den blå, mere almindelige variant. Ligner lidt en scilla - russisk. Den breder sig villigt, som andre små løgplanter.

Her vil jeg vise jer et rigtigt forårstegn - Rød hestehov -Petasites hybridus -eller skræpper langs en af kanalerne i omegnen. Se mere om den her 
At den var invasiv havde jeg ikke lige troet...men de steder, hvor den rigtig breder sig...kan man godt forstå det. Jeg tror ikke, de nordfynske øvrigheder har tænkt sig at bekæmpe hestefødderne....endsige føllene...

Den søde lille følfod - af nogle også kaldet hestehov....