Buketter - Begrænsningens kunst.

Når jeg laver buketter, har jeg været i en periode, hvor jeg sagde til mig selv..less is more...forsøgte virkelig at lave enkle arrangementer, men nu.....
Jeg har mistet min søn, jeg elsker blomster, elsker farver og dufte.....så jeg går helt grassat og tænker på HAM....på gravstedet...der skal buketten stå...og så bliver den mere MORE end less- for følelser er .....

I buketten er brugt en rose i midten - en Clair Renæssance, som i vinter frøs helt ned, og jeg havde dystre tanker om dens /deres overlevelse...jeg havde 5 stykker, og de var alle gået heeelt  tilbage...men nu står de  med srtuttende nye stængler og fine blomster. Mirakuløst??? Jeg takker.
Udenom er studenternelliker, lidt haveklinte og reseda....så kunne jeg have sluttet, men alligevel kom de hvide med...og lige nu har jeg glemt navnet...(psykologen siger at det er helt almindeligt i sådan en sorgproces...)  og yderst er der de altid brugbare løvefod...enten blomster eller blade kan altid anvendes i buketter.

god weekend fra

Otte roser

Den gamle terrin rummer udsøgt skønne roser

I midten har vi "The Dark Lady", klokken 12 "Heritage" og så i urets retning

"Lichtkönigin Lucia", "Rose de Rescht"   "L.L" igen, "Constance Spry", "Mary Rose"og "Dornröschen"

en charmerende og yderst vellugtende samling!

Det rene opium...

Nu blomstrer de - de smukke opiumsvalmuer - i mange forskellige nuancer af lilla.
De sår sig selv fra år til år.

De mørke, mørke

en "Tuscany"   og en  "Nuits de Young" - begge meget flotte og helt fløjlssagtige.

Flere roser

Her ser I "Gerbe Rose" - en af de meget sunde og smukke blandt de lyserøde klatreroser.
Den dufter vidunderligt - behøver jeg at sige det?

Denne rosa helenae "Lykkefund" har indtaget rønnebærtræet i løbet af få år.

Høns i haven

Jeg ved at flere af jer også nyder de fjedrede venners selskab. Spørgsmålet er nu, om ikke jeg skulle tage at få dem tilbage i hønsegården, for de er overalt! Og ikke bange for noget, som det ses.

Men hyggelige - I skulle se dem komme løbende, så snart jeg viser mig - ærlig talt - en løbende høne er ikke særlig elegant! De vil også gerne med på tur ud af markvejen og én af dem går ikke af vejen for at hakke lidt ud efter hundene.
MEN

det værste er, at de har opdaget disse røde lækre bær......

Alchymist efter regn

Det er da en af de skønnere....

Kun dens andet år her, men den tegner rigtig godt.

Matrem - en overset skønhed

Som små kamiller.....uovertruffen i buketter er matrem.

findes i flere varianter....

Sår sig selv villigt - og overalt, men er let at fjerne eller flytte.
Siges at være virksom mod migræne - spist i rå form fx som salat på et stykke brød. Læs mere om den her. -
En meget spændende urt -
Et must i blomsterhaven.

Lavendelhæk

En terrasse så lidt forsømt og trist ud i Datterens nye hus i den store skov.
Men jorden omkring den er bare perfekt til

De selvsåede lavendler fra min egen gårdsplads.
Sådan en sten/grus-blanding med godt dræn og sol hele dagen - er lavendelguf!
En stak gamle brosten dukkede frem bag et skur - så...

her blev designet et lille bed...luget godt og grundigt.

Så blev de små planter sat med ca. 10 cm imellem - de skal nok kvittere med blomster senere på sommeren. Allerede næste år vil der være en fin lille hæk.
Sådan går det i livet....nye planter, nye liv...jeg bruger virkelig det pusleri i de unges have som terapi. Mens man nusler med planter og fjerner forbistret ukrudt fra gårdspladsen, holdes de sorte og triste tanker på afstand. Og man kan trods alt også glæde sig over tingene.

En krans bliver til .

En hjemmelavet krans - det gav næsten sig selv, da min Søn skulle afsted. Lavet med kærlige tanker i hver eneste blomst, jeg satte på. Først romersk malurt på den ene side - og kirsebærlaurbær på den underste.

Romersk malurt er en dejlig lav plante med gråligt blødt løv. Den spreder sig villigt med rodskud og lader sig gerne forme.

 

så skulle den beklædes - og det var mange forskellige, der kom med - både fra grøftekant, urtebed og rosenhave. En ros med Datterens navn - og en "Alchymist", de vilde  og lidt hvidløg og basilikum til en amatørkok...kornblomster for det ukunstlede og den smukke farve...salvie for frelsen...og så videre..

Perikon og oregano trækker vand. De er plukket tidligt - allerede klokken 6 gik jeg ud i morgenen og fandt, hvad jeg ville bruge. Aftenen før havde jeg dækket med grønt og sat kransen køligt.

Her ses bl.a. Alchymist og skvalderkål - jasminer og kornblomster.

en kop kaffe gjorde godt, men alt i alt er det god terapi at binde en krans til den, man elsker.

Godt på vej....

Færdig - fyldt med kærlige tanker og gode ønsker til den sidste rejse.

Fra hundene kom denne med på kisten.....plukket langs vores markvej - smukt i al sin enkelhed, ikke?

Den sidste have

skal vælge gravsted til min søn idag. Burde have været omvendt.
En ny have at passe og nusse om.

Når haven ikke er nok.....

Blogpause bliver her nok.
Min søn er død - æret være hans minde-
aldrig bliver livet det samme.
Røde roser skal der på kisten -måske en gul.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal magte at gå videre.